Så går turen igen til Viborg – Et besøg på landsarkivet.

Jeg har pludselig fået en masse tid til mine fritidsinteresser, og jeg har besluttet straks at tage en tur til Viborg igen.

Da turen er meeeget lang fra Kolding, skal tiden udnyttes så intensivt som muligt. Jeg har derfor via Daisy (Statens Arkivers database) bestilt 15 arkivalier på forhånd, 15 er det højeste antal man kan bestille på forhånd. Så ligger materialet klar til mig, når jeg kommer.

Jeg har medbragt en madpakke, noget drikkeligt, en æske pastiller. Min computer og min telefon og mit kamera. I Viborg plejer man gerne at må have enkelte ark blanke papirer og en blyant med. I dag er der strikte regler for, hvad man må medbringe pga. misbrug og tyveri af arkivalier.                                                                                                                                                         Billede fra: http://flickrhivemind.net

Når jeg ankommer til arkivet, låner jeg et skab i garderoben, hvor jeg låser min taske, min mad/drikkevarer inde. Så går jeg på toilettet og vasker mine hænder grundigt.

Jeg medbringer computer, kamera/telefon (på lydløs) papir og blyant. Pastillerne ligger i lommen, hvis jeg skulle få et hoste-flip, kan de hjælpe i en snæver vending. Der skal være ro på læsesalen.

Når man kommer ind på læsesalen, skal man henvende sig i skranken, hvor man skal skrive sit navn og ankomsttidspunkt  i besøgsprotokollen. Personalet tjekker hvad man medbringer. Er der ulovlige ting, bliver man bedt om at lægge det i garderoben. Og så får man udleveret et pladsnummer. På pladsen ligger informationspapirer, f.eks. om hvordan du kan logge på arkivets WIFI og om Daisy.

I Viborg ligger, de bestilte arkivalier på reoler langs med ydervæggen i venstre side af lokalet. Alle mine materialer ligger samlet og er mærket med mit navn. Det er kun tilladt at have ét arkivalie på sit bord ad gangen. Når jeg er sikker på, jeg er færdig med et materiale, lægger jeg det på en vogn, som er beregnet til aflevering, og personalet lægger det på plads efterhånden.

Det er også muligt, at bestille arkivalier til gennemsyn på dagen. Det forudsætter naturligvis, at man vil se noget som ligger i Viborg, og så er der normalt ca. ½ times leveringstid. Har du et arkivalie på dit bord, lægger personalet det nye på din plads i reolen. Er dit bord tomt, kommer de med det bestilte til dig.

Hvis du skal bestille arkivalier, enten på dagen eller hjemmefra, SKAL du bruge Daisy, og det kræver at du opretter en konto (den koster ikke noget). Når du er logget ind på Daisy, kan du bestille arkivalier til det ønskede arkiv, på den ønskede dato.
Der er en oversigt, hvor du kan se, hvad du har bestilt, og hvad du har set ved tidligere besøg.

Når jeg bestiller via Daisy, får jeg en kvittering for bestillingen og en mail, når materialet er ankommet til arkivet. Det betyder, at jeg ved hvilke bøger, der ligger klar til mig, inden jeg kører af sted til Viborg.

Hvis noget af materialet ikke er tilgængelig for mig, får jeg også besked om det.

I middagspausen finder personalet ikke ting frem fra arkivet, så sørg for at bestille i god tid inden deres frokostpause. Det samme gælder i slutningen af arbejdsdagen. Se opslag på arkivet vedrørende tidspunktet for sidste bestilling, så du bedst muligt kan udnytte tiden.

Personalet i skranken plejer at være søde til at hjælpe med at bruge Daisy, hvis du ikke er fortrolig med det. Decideret hjælp til slægtsforskningen kan du ikke forvente, de har tid til. Men måske er du heldig …

Når jeg bliver sulten, lader jeg mine ting ligge på min plads og henter min madpakke, så går jeg i pauselokalet (i Viborg ligger det på anden sal), man behøver ikke give besked i skranken, når man går ud for at spise eller gå på toilettet. Husk at vaske hænderne grundigt efter mad og toiletbesøg.

Når jeg ikke har flere arkivalier, der skal kigges på, og reolen er tom, pakker jeg sammen, afleverer mit pladsnummer i skranken. Jeg skriver igen i besøgsprotokollen udfor mit navn, hvornår jeg forlader stedet. Personelet tjekker, at jeg ikke har flere papirer med ud, end jeg havde med ind.

Sådan foregår det, når jeg er på arkivet. Jeg har kun prøvet Odense og Viborg, men der er ikke den store forskel. Proceduren er nogenlunde den samme. Min fornemmelse er, at man er lidt mere omgængelig i Viborg, og lidt mere strikte i Odense. Måske er det kun min fornemmelse, men jeg har været begge steder flere gange.

Jeg håber på en rigtig udbytterig dag på torsdag, og jeg sørger for at være velforberedt. Jeg satser på at møde op tidligt og blive hele dagen, eller i hvert fald til jeg er færdig. Da jeg har mange aner i Jylland, er der masser af arkivalier, jeg gerne vil kigge i. Jeg har en liste over, hvilke ting jeg gerne vil se, hvis der er tid. Det er fundet i Daisy, så jeg ikke skal bruge tid til at lede efter noget på dagen.

Jeg håber, dette indlæg har givet dig mod på at besøge et af arkiverne og ellers giver det indsigt i, hvordan vi slægtsforskere finder en del af vores materiale.

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Dejligt indslag om mit favoritarkiv; jeg synes simpelthen, det er så skønt at komme til Viborg. Jeg har flere gange brugt en uge af min sommerferie på arkivet, og fundet rigtig meget om min jyske slægt. Det var selvfølgelig før de nye sikringstiltag. Sikringstiltagene er jo selvfølgelig indført på alle arkiverne; jeg synes, de administrerer det meget fint på Rigsarkivet, hvor de kigger efter alting (selv inde i computeren), men de gør det på en sød måde.

    1. Ja, det er jo naturlig, at man må etablere nogle tiltag for at sikre alle skattene inde på arkiverne, når nu der er nogen, der ikke kan lade tingene være til alles fælles bedste. Jeg synes nu også det foregår stille og roligt. Man skal jo lige kende reglerne, og tage dem til efterretning, så går det hele fint. Viborg er så afgjort et hyggeligt arkiv at komme på, og en usædvanlig smuk bygning.

  2. Det er en rigtig fin og spændende blog, du har fået lavet dig. Her vil jeg kigge ind med jævne mellemrum. �� Et besøg på statsarkivet lyder næsten som et besøg i et fængsel. Meget skægt at læse om. ��

    1. Nej, det er spændende at komme på arkiverne. Ville gerne bo lidt tættere på, så kunne det blive til lidt kortere og oftere besøg. Nu må jeg blive i mange timer, for at udnytte tiden pga. den lange køretur. Odense landsarkiv besøger jeg engang i mellem 3 timer.

Skriv et svar

Your email address will not be published.