Survival of the fattest

Skulpturen ‘Survival of the Fattest’ er lavet af Galschiøt og stod i Ringkøbing en dag, da jeg kom forbi.
Den symboliserer uden tvivl, de riges udbytning af de fattige i den nutidige fordeling af klodes goder.
I forbindelse med slægtforskning kan jeg ikke lade være med også at tænke på alle de mennesker vi ‘står på nakken af’. Alle de mennesker der kom før os, de som beredte vejen for det liv, vi har mulighed for at leve i dag. Jeg møder, i forhold til vores levestandard og levemåde, umådelig stor fattigdom, når jeg ser bare 100 år tilbage. Og det gælder faktisk både i byen og på landet. Størstedelen af befolkningen levede fra hånden til munden, hygiejnen var dårlig, og smittefaren stor. Børnedødeligheden var uhyggelig høj, og inden pencillinen blev opfundet kunne sygdomme, som vi i dag ikke regner for noget, koste en livet.

2 kommentarer

  1. Det er omsiggribende, personligt, rørende, fascinerende, tidsrøvende, spændende… jeg kunne blive ved. Jeg har flere mapper med slægten stående. Det gik i stå da jeg fik stress. Men der råber stadig efter mig. Jeg er kun nået til kirkebøgerne. Har ikke vovet mig ud i lægdsruller osv… Måske en dag…..

  2. For mig var det nærmest omvendt, på vej ud af den mest akutte og lammende stressperiode, fandt jeg ro og blev totalt opslugt af min slægtsforskning. Det gav mig et frirum, fred for afmagten og de flaksende tanker.

Skriv et svar

Your email address will not be published.