feb 26

I dag ville min elskede mormor være blevet 100 år – 26.02.2015

Mormors morfar

Min mormor Edna Alma Louise Kirstine Jeppesen født Simonsen, blev født d. 26 februar 1915 i Sankt Pauls Sogn i København. Uvist af hvilken grund opholdt hendes mor sig i København på fødselstidspunktet, men ved dåben d. 9. januar 1916 var familien tilbage i Ålborg.

Mormor var født døv pga. medfødt Kongenit Syfilis, og i følge lægejournalen fra Nyborgskolen, Det kongelige Døvstummeinstitut, fremgår det at hun gennem hele sin barndom fik kviksølvbehandlinger mod sin medfødte sygdom. På det her tidspunkt i historien havde man ikke antibiotika, der forholdvis let kunne have kureret hendes mors syfilis og dermed også sikret hende selv mod døvhed.

Teksten er under opbygning (ufærdig)

 

 

Billede 1: Mormor er den lille pige forrest i billedet omkring ca. 1920

 

Nyborgskolen mormor   EdnaogAase

Billede 2: Konfirmation på Nyborgskolen 1930, billede 3: Mormor med sit første barn, min mor Aase ca. 1940-41

Ednasyerske  EdnaAlmaLouiseKristine

Billede 4: Mormor ernærede sig som syerske, billede 5: Mormor i sin pæne kjole til fest ca. 50 år gammel.

mm3  Mormor 75 1985 (2) Billede 6: mormor med sit første oldebarn min søn Rasmus 1984, billede 7: Mormor blev 70 år i 1985, her sammen med alle hendes fire døtre.

Vi mistede hende i 1988, hun døde på Fredericia sygehus d. 5. december 1988 omgivet af de tre af sine piger. Hun blev 73 år. Hun ligger begravet på Vestre kirkegård i Herning, i samme grav som hendes yngste datter Jonna.

Oldemormors grav

På trods af et svært liv med mange knaster, var hun et dejligt menneske som havde masser af humor. Hun fik ikke selv megen kærlighed og stabilitet i sin egen barndom, men hun havde masser af kærlighed til sine børn, børnebørn og oldebørn.

 

Vi tænker ofte tilbage på hende med kærlighed.

 

 

feb 08

“Solgården” i Herning.

Solgården

I 1964 flyttede vi fra Grønnegade til Solgården på hjørnet af H. C. Ørstedsvej og Monradsgade. Vi boede først i en af de små lejligheder helt oppe under taget, men da min far (Poul Georg Jensen) blev vicevært i Solgården, fik vi en større lejlighed i stueetagen i den sidste opgang i Monradsgade. På det tidspunkt ventede min mor, hvad skulle vise sig at være min lillesøster. Min far ordnede alt forefaldende arbejde og haven. Min mor vaskede trapper i opgangene.

Vibse i haven Solgården

Med far i haven 1965

trapper i Solgården

Mor færdig med trappevasken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min mor gik hjemme og passede mig, mens far var på arbejde som snedker. Jobbet som vicevært var kun et fritidsjob. I juni 1965 kom min lillesøster til verden. Hun blev født hjemme i soveværelset i Solgården tidligt pinsemorgen.

scan0012  merete i vognen  Solgården

Læg mærke til den hjemmelavede vugge. Far havde lavet den af rundstokke, der var brændt/svedet for at få patina, mor havde syet stoffet både til himlen og til siderne i blomstret bæk-og-bølge. Da jeg lå i den var stoffet lysegult og himlen anderledes. Barnevognen var dog den samme til os begge. Billedet af mor og barnevognen med lillesøster er taget fra vores altan. På bordet i køkkenet blev hun skiftet, her mens jeg ser til. Læg mærke til mit lille strygejern der står på bordet. I juli 1965 lige efter min 3 års fødselsdag blev hun døbt Merete Jensen.

 

Herning Kirke

Herning Kirke

Messes barnedåb

Er sikker på at vores tøj er hjemmesyet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er et par billeder fra julen 1965, hvor hele familien besøgte os og frokosten blev indtaget i soveværelset/spisestuen.

Merete som barn (3)Jul i Solgården 3

 

Solgården 65 jul

I foråret 1966 købte min far en snedkerforretning i Kolding, og han flyttede til Kolding. Han arbejdede om dagen og søgte efter en bolig til os i sin fritid. Da han havde fundet noget, flyttede vi ned til ham, og forlod Solgården og Herning.

Vi kom til at bo på Gl. Esbjergvej i Harte, ved Kolding.

Billederne herunder; Mine forældres røde Simca 1000, og jeg. Samt mig i min udklædning til fastelavn.

Sted: Solgården.

 

Vibse og simkaen i gården

Vibse til fastelavn Solgården

 

 

 

 

 

 

 

 

jul 20

I Vikingetidens fodspor I

I forbindelse med min slægtsforskning har jeg kigget nærmere på, om familieskrønen om at vi er i familie med Harald Blåtand, kunne have noget på sig. Det er i sig selv et kontroversielt spørgsmål og meget svært at finde svar på. Der findes simpelthen ikke sikre kilder så langt tilbage i tiden. På den anden side må man antage, at en stor del af befolkningen i Danmark faktisk er efterkommere efter f. eks. Gorm den Gamle.

Befolkningstallet i Danmark menes at have udviklet sig fra ca. 50.000 i Vikingetiden til godt 5.000.000 i dag. Går du ni generationer tilbage, har du 512 tip(x9) forældre, og så er vi endda kun tilbage i 1700-tallet. Hvor mange kan det ikke blive til, hvis vi bevæger os helt tilbage til 875 e. Kr.,  hvor Gorm den Gamle muligvis er født. Gorm den Gamle levede 30 generationer før mig. Det sætter tingene i perspektiv. Vi er alle beslægtede, det vi være.

Snart bliver slægtsforskning ,som vi kender det, revolutioneret på samme måde, som da arkivalierne begyndte at blive tilgængelige på nettet. Når DNA teknologien bliver bedre og til at komme i nærheden af økonomisk, bliver det muligt at kortlægge mange ting om vores aner, f.eks. folkeslagenes bevægelser og slægtskab længe før Kristi fødsel.

NielsMikkelsenBArfod

I min slægt har vi en Niels Mikkelsen Barfod, han levede i slutningen af 1300-tallet, han tilhørte lav-adelen og besad godset Alstedgård nær Vejle. Når kirkebøgerne slipper op i 1600 tallet, må man ty til andre arkivalier, og mængden af materiale er stærkt aftagende så langt tilbage i tiden, så er det en klar fordel at have adelige forfædre. Dem kan man ofte finde beretninger om i skriftligt materiale af forskellig slags.

Jeg går du fra, at det er sandsynliggjort, at vi er efterkommere af Gorm den Gamle, og skulle det vise sig på et senere tidspunkt, at det ikke er tilfældet, har det i hvert fald fået mig til at interessere mig for Vikingetiden (ca. 800 – 1100 e. Kr.).

Jeg har tidligere besøgt ‘Kongernes Jelling’, set udstillingen og naturligvis gravhøjene og de to runestene.

Runesten Thyras høj

(kilde: www.fortidensjelling.dk)

Jeg har også besøgt ‘Ribes Vikinger’ og Ribe Vikingecenter lidt uden for byen.

IMG_2405 IMG_2387

I år gik turen til “Vikingecenter Fyrkat” ved Hobro. Her er tre seværdigheder; først og fremmest Fyrkat ringborg, som med 120 m i diameter er den mindste af de 5 ringborge, der er fundet i Danmark. Dernæst Fyrkathuset, som viser de seneste opdagelser af vikingernes byggestil. Man opdagede, da man udgravede Fyrkat, at skrå stolper støttede ydrevæggene, så de kunne bære taget uden stolper inde i det store hus. Og den tredie var Vorbasse Storgård (eller en kopi af den :-)) bestående af 9 større og mindre huse. Den samlede udstilling fortæller om vikingernes hverdag både for krigere og for almindelige, omend velhavende borgere.

P1080809 P1080815

fyrkat rekonstruktion  P1080818 P1080824 P1080826

De fem store ringborge der er fundet i Danmark, tyder på en betydelig kongemagt og et organiseret forsvar af Danmark. Vores kongerække starter i vikingetiden, og danskerne blev eftersigende kristne. En meget spændende og vigtig del af Danmarks historie.

Jeg er undervejs stødt på to bøger om perioden, som jeg vil låne og læse på et tidspunkt; Karsten Krambs: “Vikingetidens Konger” og Anton Blaabjerg: “Nutiden og Valdemar Sejr: Slægtforskning og danmarkshistorien”.

jun 19

Dengang og nu – med 25 års mellemrum

Det er ufatteligt at der er gået 25 år, men når man kigger i spejlet, ses det jo unægteligt ret tydeligt. Ikke mindst når man kigger på sine børn, bliver det klart, at der er gået en del år.

Vi havde været kærester i 10 år og fået begge vores drenge, inden vi fik os taget sammen til at blive gift. Vielsen forgik i Simon Peters Kirke i Kolding, det var det sogn, vi dengang hørte under. Festen blev holdt i den gamle kostald på Stursbøl Kro ved Jels.

bryllup 9

17. juni 1989 Rasmus 5 år og 2 mdr. Nikolaj 10 mdr. Vi er selv lige knap 27 år.

IMG_6143a

Kolding Fjord 17. juni 2014. Rasmus 30 år og 2 mdr. Nikolaj 25 år og 10 mdr. 🙂 og vi er selv knap 52 år.

Ja, vi har været gift i 25 år, men den virkelige præstation er, at vi har formået at holde sammen i 35 år.

jun 19

Sølvbryllup

Den 17. juni 2014 havde vi 25 års bryllupsdag, vi havde i god tid i forvejen besluttet, at det ikke skulle fejres på traditionel vis med morgensang og fest på en tirsdag. Ikke fordi 25 års (+) samliv ikke er noget at fejre, men fordi vi ville gøre det på en anden måde. Vores voksne drenge synes det var mærkeligt.

Den tirsdag morgen lå vi og sov dybt og anede ikke, hvad der skulle ramme os kl. 7. Vi havde begge fri fra arbejde, og Rasmus var hjemme for at fejre dagen med os andre. Der var bestilt bord til aften på Kolding Fjord for den allernærmeste familie, og vi havde planlagt brunch kl. 9.30 sammen med Bedste.

Nikolaj syntes, at der skulle være morgensang, og efter at have taget sin storebror i ed, ringede han rundt til familie, venner og naboer. Alle bakkede op om hans initiativ, og der var med kort varsel gang i både æresport, sangtekster og morgenmad.

Ikke så meget som én lille mistanke havde vi, da vi tirsdag morgen lå og sov vores sødeste søvn. Æresporten var lavet et andet sted aftenen før og kunne lydløst bæres hen og sættes op foran døren. Vi vågnede ved at 20-25 mennesker sang af karsken bælg uden for vores soveværelsevindue. Vi fløj op, og jeg tænkte: Fuck, det kan de ikke være bekendt! Hvad skal jeg tage på? Hvad skal jeg servere? Michael troede, det var clockradioen, der ved en fejl var startet. Er det radioen? Vi hoppede i morgenkåberne og måtte ud på terrassen i bare tæer og morgenhår. Prøvede at lægge ansigtet i det rette folder. Flere pålidelige kilder beretter, at det ikke lykkedes ret godt.

IMG_6049aIMG_6050a

 

 

 

 

 

 

 

Totalt tab af kontrol!

IMG_6057b

Så skulle der fotograferes i æresporten. What! Er der også en æresport, hvordan er det gået til? Vi har jo intet hørt. Michael smuttede lige på toilettet, og jeg kastede tøjet fra i går på igen og tog morgenkåben uden på.

Fotografering og så myldrede det ind. Tillykke! Tillykke! Gaver og blomster skiftede hænder, og vi var så overvældede, at vi ikke slet ikke kunne følge med og forstå hvad der skete.

IMG_6065

Alle damerne var i mit køkken og i skabe og skuffer efter service og skåle. Et tag-selv-bord med rundstykker, juice, smør, ost og marmelade bliver hurtigt etableret, imens samlede mændene havemøblerne sammen og sikrede en `sid-ned` til alle enten ved spisebordet eller i haven. Michael og jeg gik rundt om os selv og vidste ikke, hvad vi skulle gribe og gøre i. “Bare tag det roligt mor, der er styr på det hele, du skal ikke tænke på noget”. Drengene forsikrede os om, at de havde fat i den lange ende.

Ligesom på vores bryllupsdag for 25 år siden var vejret fantastisk lige fra morgenstunden, og vi kunne sidde ude kl. 7 og nyde morgensolen. Da alle var blevet bænket, faldt roen også lidt over os, og vi kunne begynde at tænke på at drikke en kop kaffe med vores gæster. Alle damerne havde medbragt deres egen termokande med kaffe, og te var der også tænkt på.

Rasmus holdt en fin, utraditionel og meget uformel tale (lige i vores ånd) og fik dog alligevel sagt mange fine personlige og kærlige ting til os. Det lykkedes at undgå at fælde en tåre.

 

_MG_6084a_MG_6092a

 

 

 

 

 

 

 

 

Inden vi så os om rejste folk sig igen – de skulle på arbejde. Kl. halv ni var det hele overstået, kun få gæster var tilbage, og vi kunne få tid til at kigge på gavebordet. Vi kom igennem hele følelsesregisteret på en time.

Anders And ville have set nogenlunde sådan ud og i den rækkefølge:

Screenshot 2014-06-19 15.28.40

Det var alt i alt en rigtig dejlig oplevelse.

Tak til Nikolaj, der endnu i en alder af snart 26 ikke har lært at lystre sine forældre 🙂 Tak til alle jer, der bakkede ham op og stod tidligt op for at overraske os. Tak til Rasmus for talen. Tak til dem der lavede æresport i Morten og Saras garage aftenen før. Tak for sang og morgenkaffe, hilsen i avisen og ikke mindst tak for blomster, snaps, spændende kurve med lækkert indhold, vin, øl, gavekort og mange knus.

Vi slappede af resten af dagen, indtil vi skulle på Kolding Fjord og spise kl. 18.00. Bagefter tog vi hjem og drak kaffe og fik kransekage og frugt.

En dejlig dag vi aldrig glemmer.

Photo 16-06-14 22.21.13

IMG_6046a

 

maj 29 2014

Mit guld

Mændene i mit liv er Michael, som er min dejlige mand, der arbejder hos Hansenberg i bygningstjenesten.

IMG_2060

Vores sønner Rasmus, der bor i København og arbejder i Nykredit som senior specialist i afdelingen “Betalinger og specialister” og Nikolaj, der bor i Bramdrupdam sammen med sin kæreste Rikke og arbejder hos Riis Retail som projektleder, han projekterer og styrer opbygningen af forskellige butikker og brands i Europa især i Skandinavien.

 

IMG_6258a

Rasmus

Nikolaj, yngste søn

Nikolaj

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2017 gjorde Nikolaj og Rikke, der sygeplejerske på børneafdelingen i Kolding, os til bedsteforældre til skøn lille velskabt pige. Hun blev født d. 20. marts og blev døbt Amalie Stendorf Lykke Jensen d. 2. juli 2017 i Bramdrup Kirke. Se indlæg om Amalie og hendes dåb andet sted på hjemmesiden.

Nikolaj, Rikke og Amalie på hendes dåbsdag

maj 28

Nyere familiebilleder

Morfar 1bMormor 1

Mine forældre fotograferet 6. juni 2003, inden de blev syge og vi mistede dem i hhv. 2005 og 2008.

Aase Alice Jensen (f. Jeppesen) født 14.06.40 død 16.06.2005. Poul Georg Jensen født 27.06.36 død 25.01.2008.

Herunder mine svigerforældre fotograferet i juni 2011, inden farfar blev syg, og vi mistede ham i 2013.

Kaj Lykke Olsen født 29.09.34 død 02.07.2013

IMG_1482

maj 28

Opbygning af hjemmesiden

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skal gøre det. Kan være at jeg skal læse vejledningen 😉 måske hjælper det.

maj 27

Træf 2014 i Kolding – Genealogisk Forum.

Årets træf i Genealogisk Forum foregik i Kolding. Vi skulle besøge både Koldinghus og Kolding Fjord Hotel. Selvom jeg har besøgt begge steder flere gange, lærte jeg meget nyt om de to bygningers historie. Det var yderst interessant.
Vi var 100 medlemmer af Genealogisk Forum, som er et forum for slægtsforskere på Facebook, der havde tilmeldt sig træffet. Birthe og Peter Kroman, stod som arrangører af et rigtig flot arrangement, og de fik hjælp af en flok medlemmer til det praktiske omkring afviklingen på selve dagen.

Jeg, som ikke er venstremand, må nødtvunget sige at Koldings borgmester Jørgen Petersen, som indledte træffet med et oplæg på 20 minutter, gjorde det ualmindeligt godt og grundigt. Han var både meget vidende og velforberedt.
Hanne-Mette Pedersen, arkitekt og guide på Koldinghus holdt et interessant oplæg om slottet og historien om de fire slotte, som vi stadig den dag i dag kan se spor af i murværket. Desuden fortalte hun om restaureringen af ruinen og tankerne bag den måde, man har valgt at gøre det på. Ret enestående i verden.  Derefter var der tid til at gå rundt og selv se sig omkring og evt. besøge Museumsbutikken. Vi skulle jo helt op i tårnet og ned i fangekælderen og det var utrolig mange trapper.
Oplæggene, frokost og eftermiddagskaffen foregik i riddersalen, som ligger i trediesals højde, så benene var godt ømme dagen efter.
Om eftermiddagen var der oplæg af John Simonsen om “Uniformen og farfar”, med udgangspunkt i et billede af hans farfar. Desuden berettede han om et kommende landsdækkende radioprogram for slægtsforskere.

Kl. halv fire var vi færdige på Koldinghus, vi ryddede op efter os selv, og tog afsted til Kolding Fjord Hotel. Her fik vi en rundvisning og fortælling om bygningerne samt hvad de er brugt til gennem tiderne af Adm. direktør Peder J. Madsen. Dagen sluttede i baren på Kolding Fjord, hvor vi fik lidt at drikke inden vi gik hver til sit.

Det var en hyggelig dag og vi havde dejligt vejr. Tak for denne gang, måske ses vi igen til Træf 2015 (hvis det ikke er for langt væk).

Kolding Fjord i 1910

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du er slægtsforsker og ikke kender Genealogisk Forum på Facebook kan jeg kun anbefale det. Der hjælper alle hinanden, og der er nogle meget dygtige mennesker i det forum, man kan altid får hjælp til stort og småt.    Gruppen er oprettet og ledet af Birthe Mylius Grønvold Kroman og Peter Kroman, og de to arrangerede også Træk 2014 i Kolding.  Link: Genealogisk Forum på Facebook

Fotograf Eva Kristensen, Redigering Peter Kroman (begge fra Genealogisk Forum) 24. maj 2014.

maj 12

Ny hjemmeside

Hej Verden!

Jeg har lavet en ny blog på denne hjemmeside, hvor jeg vil skrive mine små tekster om først og fremmest min slægtsforskning. Andre emner kan forekomme, det vil tiden vise. Man ved aldrig, hvad det kan ende med.

Jeg håber, der er nogle, der vil kigge ind i ny og næ og også gerne kommentere indlæggene.

Har du informationer om personerne i min slægt, er du meget velkommen til skrive til mig, hvad enten du selv er slægtsforsker eller måske et familiemedlem.

 

feb 28

Slægtsforskning på ‘Hold’

Grundet nyt arbejde og studie, jeg læser pædagogisk diplom to moduler, er slægtsforskningen sat i venteposition.

Jeg savner arbejdet med slægten, men har i øjeblikket meget travlt med alle de nye spændende ting, som kræver mit fulde fokus.

Jeg har en masse materiale liggende, fra mine to sidste arkivbesøg, som skal transskriberes og sættes ind i rette sammenhæng. Desuden har jeg masser af nye spørgsmål, jeg skal have fundet svar på. Andre slægtsforskere vil vide, at når spørgsmål besvares, opstår der næsten altid nye.
Så der er nok at gå i gang med, men det må vente til efter eksamen i maj/ juni.

jan 07

Så går turen igen til Viborg – Et besøg på landsarkivet.

Jeg har pludselig fået en masse tid til mine fritidsinteresser, og jeg har besluttet straks at tage en tur til Viborg igen.

Da turen er meeeget lang fra Kolding, skal tiden udnyttes så intensivt som muligt. Jeg har derfor via Daisy (Statens Arkivers database) bestilt 15 arkivalier på forhånd, 15 er det højeste antal man kan bestille på forhånd. Så ligger materialet klar til mig, når jeg kommer.

Jeg har medbragt en madpakke, noget drikkeligt, en æske pastiller. Min computer og min telefon og mit kamera. I Viborg plejer man gerne at må have enkelte ark blanke papirer og en blyant med. I dag er der strikte regler for, hvad man må medbringe pga. misbrug og tyveri af arkivalier.                                                                                                                                                         Billede fra: http://flickrhivemind.net

Når jeg ankommer til arkivet, låner jeg et skab i garderoben, hvor jeg låser min taske, min mad/drikkevarer inde. Så går jeg på toilettet og vasker mine hænder grundigt.

Jeg medbringer computer, kamera/telefon (på lydløs) papir og blyant. Pastillerne ligger i lommen, hvis jeg skulle få et hoste-flip, kan de hjælpe i en snæver vending. Der skal være ro på læsesalen.

Når man kommer ind på læsesalen, skal man henvende sig i skranken, hvor man skal skrive sit navn og ankomsttidspunkt  i besøgsprotokollen. Personalet tjekker hvad man medbringer. Er der ulovlige ting, bliver man bedt om at lægge det i garderoben. Og så får man udleveret et pladsnummer. På pladsen ligger informationspapirer, f.eks. om hvordan du kan logge på arkivets WIFI og om Daisy.

I Viborg ligger, de bestilte arkivalier på reoler langs med ydervæggen i venstre side af lokalet. Alle mine materialer ligger samlet og er mærket med mit navn. Det er kun tilladt at have ét arkivalie på sit bord ad gangen. Når jeg er sikker på, jeg er færdig med et materiale, lægger jeg det på en vogn, som er beregnet til aflevering, og personalet lægger det på plads efterhånden.

Det er også muligt, at bestille arkivalier til gennemsyn på dagen. Det forudsætter naturligvis, at man vil se noget som ligger i Viborg, og så er der normalt ca. ½ times leveringstid. Har du et arkivalie på dit bord, lægger personalet det nye på din plads i reolen. Er dit bord tomt, kommer de med det bestilte til dig.

Hvis du skal bestille arkivalier, enten på dagen eller hjemmefra, SKAL du bruge Daisy, og det kræver at du opretter en konto (den koster ikke noget). Når du er logget ind på Daisy, kan du bestille arkivalier til det ønskede arkiv, på den ønskede dato.
Der er en oversigt, hvor du kan se, hvad du har bestilt, og hvad du har set ved tidligere besøg.

Når jeg bestiller via Daisy, får jeg en kvittering for bestillingen og en mail, når materialet er ankommet til arkivet. Det betyder, at jeg ved hvilke bøger, der ligger klar til mig, inden jeg kører af sted til Viborg.

Hvis noget af materialet ikke er tilgængelig for mig, får jeg også besked om det.

I middagspausen finder personalet ikke ting frem fra arkivet, så sørg for at bestille i god tid inden deres frokostpause. Det samme gælder i slutningen af arbejdsdagen. Se opslag på arkivet vedrørende tidspunktet for sidste bestilling, så du bedst muligt kan udnytte tiden.

Personalet i skranken plejer at være søde til at hjælpe med at bruge Daisy, hvis du ikke er fortrolig med det. Decideret hjælp til slægtsforskningen kan du ikke forvente, de har tid til. Men måske er du heldig …

Når jeg bliver sulten, lader jeg mine ting ligge på min plads og henter min madpakke, så går jeg i pauselokalet (i Viborg ligger det på anden sal), man behøver ikke give besked i skranken, når man går ud for at spise eller gå på toilettet. Husk at vaske hænderne grundigt efter mad og toiletbesøg.

Når jeg ikke har flere arkivalier, der skal kigges på, og reolen er tom, pakker jeg sammen, afleverer mit pladsnummer i skranken. Jeg skriver igen i besøgsprotokollen udfor mit navn, hvornår jeg forlader stedet. Personelet tjekker, at jeg ikke har flere papirer med ud, end jeg havde med ind.

Sådan foregår det, når jeg er på arkivet. Jeg har kun prøvet Odense og Viborg, men der er ikke den store forskel. Proceduren er nogenlunde den samme. Min fornemmelse er, at man er lidt mere omgængelig i Viborg, og lidt mere strikte i Odense. Måske er det kun min fornemmelse, men jeg har været begge steder flere gange.

Jeg håber på en rigtig udbytterig dag på torsdag, og jeg sørger for at være velforberedt. Jeg satser på at møde op tidligt og blive hele dagen, eller i hvert fald til jeg er færdig. Da jeg har mange aner i Jylland, er der masser af arkivalier, jeg gerne vil kigge i. Jeg har en liste over, hvilke ting jeg gerne vil se, hvis der er tid. Det er fundet i Daisy, så jeg ikke skal bruge tid til at lede efter noget på dagen.

Jeg håber, dette indlæg har givet dig mod på at besøge et af arkiverne og ellers giver det indsigt i, hvordan vi slægtsforskere finder en del af vores materiale.

dec 09

Slægtsforskning er ikke altid lige sjovt

Endelig fik jeg adgang til nogle af de arkivalier, jeg fik afvist, sidst jeg var i Odense. Jeg måtte ansøge om indsigt, men det gik rimelig nemt. Jeg fandt formularen på nettet, den blev udfyldt og sendt af sted. Jeg blev ringet op af fra Odense og måtte sende ekstra oplysninger om tilknytning og person-id m.m. Efter et par uger fik jeg svar. De sendte simpelthen kopier af de sider, der omhandlede mine forfædre, så det var jo meget fint.
Problemet var, at jeg fik nogle oplysninger, som jeg ikke havde regnet med og som berørte mig dybt. Det kom bag på mig.

I min slægtsforskning er jeg naturligvis ofte stødt på stor fattigdom, sygdom og mange uægte børn, og udlagte barnefædre. Undervejs får man en mere og mere nuanceret opfattelse af, at livet for bare 100 år siden var fuldstændig anderledes, end det liv vi lever i dag. Jeg begynder at forstå en lille flig af, hvordan de levevilkår har påvirket mine bedsteforældre, og det liv de fik.

Jeg har besluttet at koncentrere min forskning om mine børns tiptip-oldeforældre, dvs. både min mands og mine tipoldeforældre og alle deres efterkommere. Specielt naturligvis dem vi er blodsbeslægtede med i lige linie er interessante, og i de seneste 6 måneder har jeg især koncentreret mig om et par af mine egne oldeforældre. De er, selvom jeg aldrig har kendt dem, de døde over 30 år før jeg blev født, ret tæt på i tid og på en eller anden måde meget nærværende.

Jeg har fundet soldaterpapirer, domsudskrifter, faderskabssager, vidensbyrd om sygdomme som plagede fattige mennesker, lang tids sygdom og invaliditet, men også medfødt sygdom, børnehjem, plejefamilier og forældreløse børn og unge.

Når man finder ubehagelige ting, og her mener jeg ikke bare ugifte unge piger, der er kommet i uføre, men virkelig nød og elendighed, sygdom og fattighjælp, børn der tidligt står alene uden forældre, så kan slægtsforskningen til tider blive smertelig. Så er det, man skal huske ikke at vurdere alting med nutidsbriller på, udfra nutidens moral og det frie valgs mulighed. Den luksus havde de ikke altid.

To besvarede spørgsmål giver altid mindst 5 nye spørgsmål, man bliver aldrig færdig. Jeg håber i min videre søgen også at finde dejlige positive oplysninger, som kan rette lidt op på alle de sørgelige fund.
Det er under alle omstændigheder et spændende puslespil at samle og stærkt opløftende, når detektivarbejdet bærer frugt, og den eftersøgte person pludselig står lige der foran mig i en meget gammel bog.
Jeg er en nørd, indrømmet!

nov 13

Jeg bestiller arkivalier, men bliver afvist :-(

En fridag fra arbejdet skal bruges til at kort arkivbesøg i Odense. Kort, betyder godt forberedt, og arkivalier bestilt på forhånd, så ventetiden kan reduceres til mindst muligt.
Arkivet har også kun åbent fra 9.00 – 13.00 om fredagen.

Døvstummeinstituttet
Jeg vil kigge på Nyborgskolens arkiver for at finde eksakte oplysninger om mine morforældres skolegang på skolen i årene fra 1924 – 1932. Jeg tror, min mormor har gået på forskole i Fredericia fra 1923-24 og derefter er flyttet til Nyborgskolen, hvor uegentlig døvstumme gik i skole. Der har hun gået indtil sin konfirmation i 1931.
Min morfar gik på Fredericiaskolen i 1925, og blev også på et tidspunkt overflyttet til Nyborgskolen. I følge historiebogen gik man på forskole et år, så jeg forventer at finde bevis for, at han kom på Nyborgskolen i 1926, og gik der til sin konfirmation i 1932. Måske gemmer arkiverne også på andre udtalelser som er navngivne; vidnesbyrd, elevsager osv., det håber jeg.

Fredericiaskolen ca. 1900

 

Plejefamilierne

NyborgskolenPlejefamilierne

Begge mine morforældre boede i Nyborg hos plejefamilier, og jeg har fundet dem begge i folketællingen fra 1930, hvor de hver i sær boede sammen med en anden døvstum hos en almindelig familie i byen. Plejefamilier som vel og mærke ikke kunne og ikke skulle bruge tegnsprog, det fortæller både historiebøgerne og min mormors beretninger. Det betragtedes, som værende skadeligt for de døvstumme. Min mormor boede i 1930 i Vestervoldgade hos familien Asmussen, husfaderens erhverv er opført som Indremissionær. Morfar boede hos familien Petersen i Gartnergade, husfaderen var politibetjent.

På arkivet håber jeg at kunne finde optegnelser omkring plejeforholdene, hvad var f.eks. omstændighederne omkring plejeanbringelserne. Boede de i den samme familie hele deres skoletid m.v. Der er spørgsmål nok.

 

Familieoverleveringerne
I familien har det altid heddet at min mormor blev tidligt døv, i 3 års alderen skulle hun have haft spansk syge, og deraf blevet døv. Min morfar skulle i en alder af 12 år være blevet døv af mellemørebetændelse og fåresyge. Min morfar blev optaget på Det kgl. Døvstummeinstittut i Fredericia i september 1925, på det tidspunkt var han 11,5 år. På et senere tidspunkt bliver jeg nødt til at lede efter eventuelle lægejournaler, som kan klarlægge omstændighederne omkring deres døvhed. Det bliver ikke i denne omgang.

Arkivalier kan ikke udlånes
Jeg har gennem Daisy bestilt 9-10 forskellige arkivalier, som jeg gerne vil gennemse. Tre af dem blev godkendt og kan ses på arkivet på den aftalte dag, MEEEN seks af de bestilte arkivalier blev afvist. Muligvis drejer det sig om arkivalier, hvori der findes notater, som er nyere end 75 år, hvilket betyder, at jeg IKKE bare må se i bøgerne. Personfølsomme oplysninger skal være 75 år gamle. Øv! Der er bare ærgerligt. Jeg må i gang med at lave en speciel ansøgning;  Hvad vil jeg med oplysningerne? Hvad skal de bruges til? og Hvem er jeg i øvrigt? Den er lige sendt afsted, og jeg må afvente svar i 14 dage. Så kommer dommen. Jeg er spændt på, hvad det ender med, jeg tror, jeg får lov til at kigge i bøgerne i arkivarens påsyn. Kun får lov til at affotografere sider, som omhandler mine bedsteforældre, det er også helt ok, det er det eneste jeg er interesseret i. Det korte af det lange er, at jeg må afsted igen i december, hvis ellers jeg får tilladelsen.

Døvstum og døvstummeinstitut
Qua mit arbejde på døveundervisningsområdet, og min nære tilknytning til døvesamfundet, er jeg naturligvis helt klar over, det er politisk ukorrekt at kalde en døv for døvstum i dag, og vi bruger heller ikke udtrykket Instituttet om deres skoler. Når det gælder slægtsforskning i det hele taget, registrerer man i tråd med arkivalierne, hvad og hvordan tingene var tilbage i tiden. Domme og uægte børn, sygdomme og fattigdom noteres også, ellers er der ingen mening med slægtsforskningen. Derfor bruger jeg også udtrykket ‘døvstum’ i denne her forbindelse.

okt 29

Min tiptipoldefar på Langborggård i Karup.

Photo 11-02-13 18.34.05

Omkring 1910. Familien foran gården.

Photo 11-02-13 18.13.44

Min tip-tip oldefar i lige linje på min farfars side hed Jens Jensen (Kaldet Huus), han levede i perioden 1769 – 1836. Han var født i Smollerup, og døde på Langborg på Kølvrå mark i Karup.

Hans søn Jens Jensen Langborg (1806 -1886) købte gården Kirkegård og omdøbte den til Langborggård i 1836. Gården var derefter i familiens eje helt frem til 1929 altså i 93 år.

Ukendt årstal (1928?)

I foråret 2013 besøgte jeg Karup lokalarkiv og fandt en masse spændende ting, heriblandt skøder, skifter og fotos af familien. Desværre blev det mørkt inden jeg kom derfra, og jeg undlod derfor at køre forbi gården, det kan jeg jo altid gøre.

Meeen… fornylig blev jeg så ringet op af Inger Merstrand fra Karup lokalarkiv, som fortalte at gården nu er revet ned. Ærgerligt! Så havde jeg forpasset muligheden for at se den! Hun havde imidlertid været snarrådig nok til at tage billeder af stuehuset, som var det eneste tilbageværende, inden de fik skovlen under det. Jeg kunne få kopier af billederne, hvis det havde interesse. Og det havde det selvfølgelig. Gud ske tak og lov for engagerede slægtsforskere.

Langborg-kvinderne på gårdspladsen. Anledningen kender jeg ikke.

Det gamle stuehus umiddelbart før nedrivningen. 93 års familiehistorie ……. hvis mure kunne tale. Min oldefar og tipoldefar blev født her.

 

okt 22

Lægdsruller

Hvad kan man bruge dem til. 

 
Ofte kan man være heldig at kende en forfaders konfirmation og måske en vielse flere år senere, men ind i mellem de to kan det være svært at følge deres færden. Ikke alle er så heldige, at forfaderen bliver i fødesognet hele livet.
Hvis man kender hans opholdssted ved optagelsen i lægdsrullen, kan man følge sin forfader fra sogn til sogn via hans soldaterpapirer (lægdsrullen).
Via en lægdsrulle indskrivning f.eks i 35 års alderen, kan man også finde tilbage til tidligere opholdssteder og flytninger via lægdssystemet. Som en sidegevinst får man oplysninger om kropslige kendetegn f.eks. manglende tænder, højde o.lin.,og jeg fik også oplysninger om småforseelser og domme.
Emnet er ikke det nemmeste at gå til, men jeg har selv valgt at finde alle mine børns bedstefædre, oldefædre, tipoldefædre og tiptipoldefædre i lægdsrullerne. Det kræver stadigvæk, at man møder op på arkivene, men efter jul skulle lægdsrullerne eftersigende være indscannet og tilgængelige online – behøver jeg sige, at jeg glæder mig.
Ved at tage dem allesammen i stedet for enkelte interessante personer, håber jeg at få en vis rutine og dermed ende med at bruge mindre tid på det.
Hvor starter jeg?
Jeg lavede en oversigt over mine egne mandlige forfædre og en tilsvarende for min mands. Oversigten indeholdt oplysninger om fulde navn, fødselstidspunkt og sogn. Derefter undersøgte jeg, hvornår man blev optaget i lægdsrullerne, det har skiftet gennem historien, og skrev det ind i oversigten ved hver person. Hvis jeg ikke kendte opholdsstedet f.eks. i 18 års alderen, valgte jeg sognet, hvor han blev konfirmeret, og håbede han stadig opholdt sig der.
       
Hvem har lavet de arkivalier jeg skal bruge?
Når man går på arkivet, har man ubetinget brug for at vide, hvem der har produceret hvilke data. F.eks. fandt jeg ud af, man i slutningen af 1800-tallet havde delt Danmark ind i udskrivningskredse. Min oldefar boede i Viborg by, Sortebrødre Sogn, og hvert sogn har sin egen lægd, i dette tilfælde var det lægd 161, Viborg lå i 5. Udskrivningskredse. Så langt så godt 5-161.
Jeg mangler Litra, og hvad er det? Det er bogstaver, som man brugte i stedet for årstal.
Min oldefar blev optaget i lægdsrulle 5-161 i 1904. I litra-tabellen kan jeg se at det svarer til Litra B.
Så har jeg 5-161 litra B, og jeg kan begynde at finde den rigtige bog i Daisy.
Daisy er Statens Arkivers søgemaskine, i den kan du finde alle de arkivalier, der kan findes på landets arkiver. Man bruger også Daisy til at bestille arkivalier til gennemsyn på arkivet.
Daisy, hvordan finder jeg overhovedet noget der?
Under arkivskaber skriver du 5. Udskrivningskreds, og du få en oversigt over de lægdsruller, de har udfærdiget.
Et godt råd er at skrive mindst muligt i Daisy’s søgefelter. Nøjes med at skrive i eet af felterne.
Vær opmærksom på, at du skal være logget in på Statens Arkivers hjemmeside for at kunne bestille materiale til gennemsyn på arkivet.
     Man kan se, hvornår han har været i tjeneste og i hvilket regiment/bataljon.
Min lille forklaring her er på ingen måde udtømmende. Der er mange undtagelser og omstændigheder, jeg slet ikke har været omkring. Jeg kan kun anbefale at du kigger på Statens Arkivers forklaring: Lægdsruller – en vejledning.
God fornøjelse.

okt 20

P. G. Jensens snedkeri i Provstegyden

I 1966 tog min far og Bent, en kollega fra Herning, hvor vi boede dengang, til Koling for at starte som selvstændige snedkermestre. De lejede bygninger, der allerede indeholdt et snedkeri, og købte de opstillede maskiner. Det var en imponerende maskinpark – båndsav, fræser, afretter, tykkelseshøvl, afkorter og båndpudser, det var et helt maskinsnedkeri. ‘Værkstedet’, som vi altid kaldte det, bestod af to store lokaler – maskinsnedkeriet og det bagerste værksted, hvor høvlebænkene og småmaskinerne var opbevaret, og så et lille kontor. Værkstedet havde kun én varmekilde og det var spånfyret, der stod på det bagerste værksted. Her blev alt lim- og lakarbejde udført, fordi der var lunt. Og der har jeg engang overnattet på en drømmeseng, men mere om det senere.

Familien havde én bil, den skulle både gøre det ud for familiebil og arbejdsbil. Her er det en Opel Rekord med bagsæder.
Knallerten er Jens’, han var den første snedkerlærling min far havde i lære.
Min far og hans makker valgte at gå hver til sit, inden de kom rigtig i gang med deres forretning, Der var efter sigende for mange uoverensstemmelser mellem deres forventninger til det at være snedkermestre, og de midler forretningen kunne bære at trække ud, der gjorde udslaget
Min far måtte købe Bent ud af forretningen og fortsætte alene.
Han fik sit næringsbrev i Kolding i 2. juni 1966, og han boede på loftet af Værkstedet, indtil han havde fundet en passende bolig, og resten af familien kunne flytte ned til ham. Mine forældre var hhv. 30 og 26 år gamle, og vi piger var 1 og 4 år på det tidspunkt. Vi kom til at bo til leje på Esbjergvej i Harte hos Dagmar og Vilhelm Ingvertsen, der havde et lille autoværksted.
Det var svært at skaffe arbejde nok i en ny by, og når regningerne var skrevet ud, var der ofte kunder, som ikke kunne eller ville betale. Vi kørte jævnligt rundt om aftenen alle fire for at drive penge ind, når folk kunne træffes hjemme. Vi sad i bilen og ventede, mens far stemte dørklokker. På den måde lærte vi vores nye by at kende, og vi kørte ofte på havnen på vejen hjem. Vi kiggede på skibene og fik en Dinostang (lakridsstang med sukker) eller en is, hvis det var en god dag.
Vi havde telefon længe før vores skolekammerater, naturligvis fordi kunderne skulle kunne ringe om arbejde. Min mor gik hjemme, til vi børn begge var startet i skole, så hun passede telefonen og førte regnskaberne.
Denne annonce har jeg ikke dato på, men det skete i magre tider, at min far averterede efter nye kunder i Kolding Folkeblad.
Bemærk telefonnummeret: 05 52 80 20 fra en svunden tid.
I 1967-68 (desværre kender jeg ikke præcist tidspunktet) fik min far en opgave for Kolding Kommune. Det var stort, fordi det var sikre penge. Han havde nok også håb om, at der kunne komme mere arbejde fra den kant. Han skulle lave en hel masse blomsterkasser, der skulle stilles op i Kolding by bl.a på Akseltorv og i Geografisk Have. Der må have været en meget kort deadline, for både min mor og far knoklede med at få kasserne færdige til det lovede tidspunkt. De arbejdede til langt ud på aftenen/natten, og vi piger sov, på de før omtalte drømmesenge, inde på det lune værksted.
1. Kasserne tårner sig om alle vegne på begge værksteder.
                                2. Min mor med min lillesøster på skødet til en lille kaffepause og en sodavand.
Det har sikkert ikke været nemt at få noget arbejde fra hånden, når vi to småtøser rendte rundt om benene på en, men jeg følte mig aldrig i vejen. Far havde købt en lille “børnehammer”, så vi også kunne “arbejde” og ellers legede vi i spånerne. “Far jeg skal tisse”, så smed han værktøjet, og vi gik ned til naboen i kælderen, skomager Nielsen, hvor der var et toilet, som vi kunne benytte. Efterhånden som vi blev ældre, fik vi veninder blandt de omkringliggende handlendes børn. Vi var tit med far på arbejde, når han ikke var ude hos kunder.
Blomsterkasserne stod i byen i en årrække, hvor længe kan jeg ikke huske, og jeg har ikke selv billeder af kasserne, som de stod rundt i byen. På Kolding Stadsarkiv fandt jeg dette postkort, hvor de kan ses på Akseltorv. Jeg tror jeg talte til seks kasser på dette billede.
Min mor har været arbejdsmand en del gange, i perioder hvor der ikke var en lærling.
Indtil jeg startede i skole i august 1969, var vi unger bare med, når mor og far arbejdede. Herunder er det et sommerhus ved Binderup Strand, der skal renoveres.

Det må have givet en del kørsel frem og tilbage, jeg kan i hvert fald ikke tro, vi har været med hele arbejdsdagen.

I 1969 byggede mine forældre deres eget hus i Bramdrupdam. Og i 1970 ramte krisen i byggeriet os.
Overgangen til kildeskat blev en hård nød for min far og hans lille en-mands forretning. Folk havde indtil da været vant til at betale skat året efter indtjeningen, nu betalte man skatten med det samme ved kilden. Folk synes åbenbart ikke, de have penge mellem hænderne, for INGEN skulle have noget lavet. I et nybygget hus og som ene-forsørger uden kunder i butikken var min far nødsaget til at finde på noget. Han begyndte at køre som nattevægter rundt på Koldings mørke virksomheder og arbejdede om dagen i snedkerforretningen, det lidt der var at lave. Det blev et hårdt år.

Hvornår min far blev syg, har jeg ikke helt styr på, men det hedder sig i familien, at det var omkring 30-32 års alderen, smerterne i hænder og håndled begyndte. Der gik flere år, mange undersøgelser og konsultationer, inden skaderne på leddene viste sig, og man var sikker på, at det var kronisk leddegigt.


Han var tvunget til at stoppe med at arbejde, og var indlagt på sygehuset i en måned. Præcis hvornår det var, er jeg ikke sikker på, men jeg mener det var omkring min konfirmation i 1976.

Min fars lille forretning levede kun ca. 10 år, og han sagde altid efterfølgende:”Det sidste år begyndte det endelig at give et overskud, vi kunne leve godt af”.

I dag er der luksuslejlighed i det gamle værksted.

okt 17

Survival of the fattest

Skulpturen ‘Survival of the Fattest’ er lavet af Galschiøt og stod i Ringkøbing en dag, da jeg kom forbi.
Den symboliserer uden tvivl, de riges udbytning af de fattige i den nutidige fordeling af klodes goder.
I forbindelse med slægtforskning kan jeg ikke lade være med også at tænke på alle de mennesker vi ‘står på nakken af’. Alle de mennesker der kom før os, de som beredte vejen for det liv, vi har mulighed for at leve i dag. Jeg møder, i forhold til vores levestandard og levemåde, umådelig stor fattigdom, når jeg ser bare 100 år tilbage. Og det gælder faktisk både i byen og på landet. Størstedelen af befolkningen levede fra hånden til munden, hygiejnen var dårlig, og smittefaren stor. Børnedødeligheden var uhyggelig høj, og inden pencillinen blev opfundet kunne sygdomme, som vi i dag ikke regner for noget, koste en livet.

okt 17

Små bidder af mine børns slægt

Det er min mening, at jeg her vil skrive små bidder af slægtens historie, efterhånden som de danner sig i mit eget hoved. På den måde kan jeg, dele dem med familiemedlemmer, som måske er mere interesserede i små fortællinger end i lange lister af data, som jo normalt præger et slægtforskningsprojekt. Det giver mig også mulighed for. selv at fastholde historierne, så de ikke fortaber sig i glemslen, efterhånden som nye personer og begivenheder optager mig.

Michaels oldefar i lægdsrullen

Mit slægtforskningsprogram giver mig hele tiden nye Smart Matches med andres familietræer. Til tider er det irriterende, at de skal tjekkes og godkendes, og i perioder overser jeg dem og lader dem ligge. På den anden side har jeg ad den vej, fået kontakt med andre slægtforskere, som arbejder i de samme familier som jeg. Jeg har også fået kontakt med nulevende slægtninge, som jeg ikke kendte i forvejen. Det er en stor gevinst, fordi vi kan hjælpe hinanden med at fylde huller ud, udveksle viden og dele fotos. Så de der ‘irriterende’ Smart Matches er et vigtigt redskab, og jeg tager en time en gang imellem og får sorteret de relevante matches fra de ubrugelige.

Svigerfar Kaj i 1936, med hans storebror Svend Åge
Min mor på gården hos hendes onkel Harald og tante Meta

okt 16

Tømrersvenden Harald fra Viborg (1886 – 1931)

Min oldefar Harald blev født i Viborg by i 1886, han boede angiveligt en del af sin barndom på Idasminde ved Mathiasport, og han var ældste barn af snedker Niels Kristian V. M. Simonsen og hustru Anne Lovise Simonsen. De fik 5 sønner i årene 1886 – 1900.

Oldefar boede i Viborg indtil 1911, hvor han flyttede til Ålborg, men jeg ved at han på et tidspunkt i 1910 var i Århus, da han har en dom fra Århus Kjøbstads politiret, hvor han fik 8 dage i fængsel på vand og brød for betleri. Samme dag og på samme tidpunkt blev en anden ung mand taget for den samme forseelse, måske var de kammerater, det ved jeg ikke noget om. Den anden unge mand var fra Skive, så de har måske lært hinanden at kende i Århus.

Fra konfirmationen i 1900 til han flytter i 1911, ligger der en del papirer på arkiverne, fordi han af forskellige grunde har haft kontakt med politi og domstole.

1905 – Overtrædelse af politivedtægten i Viborg Kjøbstad, dømt for vold efter §203, har betalt 20 kr. i bøde til Statskassen.

1907 – Justitssag; dømt 5 dage på vand og brød for overtrædelse af straffelovens §210 for trusler om vold.

1907- Paternitetssag; dømmes til at være barnefader til Vilma Harriet Berta født den 17. marts 1907, født af Margrethe Johanne Marie Christensen.

1908 – Aftjener sin værnepligt i 2. kystartilleribatallion, som var en del af Københavns søbefæstning.
Han var indkaldt tre gange til militærtjeneste i følge indføringen i lægdsrullen (5-161 Litra B).
21.april 1908 – 19.oktober 1908, 18. september 1910 – 9. oktober 1910 og 14. august 1914 – 11. januar 1915. Tilsyneladende er han indlagt på Garnisionssygehuset i København under sin værnepligt og i behandling for gonore.

1909 – Paternitetssag; han indrømmer samleje, men ikke efter indlæggelsen i København, og kan derfor ikke være fader til det ventede barn. Moderen er Margrethe Johanne, der også er mor til Vilma Harriet.

1910 – Betlerisag i Århus

1915- Udlagt barnefader til Kirsten Maries datter, min mormor Edna. Hun blev født i København, men familien flyttede til Ålborg, inden hun blev døbt.

Oldefar boede sammen med oldemor på Danmarksgade og Klokke-støberstræde uden at de på noget tidspunkt blev gift. Han var en del af tiden arbejdsløs, hun var syg og kunne ikke arbejde. Deres datter Edna blev i 1918 døv efter at have været syg af Spansk syge (ikke verificeret), og gik i skole i Nyborg, hvorfor hun boede hos en plejemor.
I 1921 blev oldefar ‘enkemand’, da oldemor døde 41 år gammel.
Hvad han foretog sig, og hvor han boede de næste 10 år, ved jeg intet om i øjeblikket, men han boede på Aron Jacobsensvej 52 i Ålborg, da han døde, og det var hans husholderske fru Anna Thomsen, der anmeldte dødsfaldet. Der var ingen arv efter ham, intet at skifte. Han blev begravet på Almen Kirkegården i Ålborg, og fattigvæsenet betalte begravelsen. Hans datter Edna stod forældreløs i en alder af 16 3/4 år.

 

Flere indlæg «