maj 16

Min svigermor Tove fylder 85 år i dag.

Tove & Bent & Erling.

Altid kaldet Bedste og nu Olde.

Tove blev født 16. maj 1936 i Møllerled, Nørre Sandager Sogn øst for Bogense. Blev døbt i Sandager kirke d. 14. juni 1936. Hun boede en stor del af barndommen med sin far, Gunnar K. Rasmussen og sine brødre Erling og Bent hos bedsteforældrene Oline og Rasmus Rasmussen i Nørre Esterbølle, hvor hun også gik i skole.

Erling & Tove & Bent.

Tove gik i en lille landsby skole i 7 år, man gik i skole halve dage, de små om eftermiddagen og de ældste om formiddagen. Læreren i den lille skole hed Aage Damgaard Petersen. Den 26. marts 1950 blev hun konfirmeret i nabosognet, i Guldbjerg Kirke.

Efter endt skolegang og konfirmation kom hun ud at tjene, hun tjente i forskellige hjem i omegnen de næste ca. 5 år. Hos lærerinde Hansen i Grindløse, hvor manden var fiskehandler. Hun passede deres to børn, mens fru Hansen passede sit arbejde. Tove havde fri lørdag aften og søndag, hvor hun kunne tage hjem, hun kunne se hjem fra vinduet i sit værelse. Hun var med familien på ferie til Møn i en lånt bil, det var en stor oplevelse. Hun tjente desuden hos to forskellige gårdmænd i Smidstrup (Otto Pedersen og Henrik Hansen), og senere hos manufakturhandler Holger Pedersen i Bogense.

Da hun var 19 år havde hun sommerjob som stuepige på Kongebrogården i Middelfart, hun drømte om en elevplads på Sindsygehospitalet, så hun arbejdede også som stuepige der i en periode, hvor hun skulle rengøre 10 sygeplejeboliger. Elevpladsen kom aldrig.

I 1956 startede hun i lære som plejer på De Kellerske Institutioner i Brejning. Derefter plejeelev på Koldingfjordskolen (F1 fjordglimt, F2 Granly) fra 1957-59.

Bryllup 1959

Hun blev i 1959 gift med Kaj, der var slagtersvend fra Kolding og fik sit første barn Ulrik, og holdt derfor pause i sin uddannelse. Den blev dog genoptaget i 1960 og gjort færdig i 1962. Hvor hun også fik sit andet barn Michael. Hun arbejdede stadig indtil 1964, hvorefter hun blev hjemmegående de næste 6 år.

Michaels barnedåb 1962.

Fra 1970 – 1980 arbejdede hun atter på Koldingfjordskolen som assistent, og senere også som stedfortræder.

Jeg kom ind i familien i 1979, da jeg blev kæreste med hendes yngste søn Michael.

I 1980 blev hun ansat på Nordhøj, som er et dagcenter for udviklingshæmmede, hun arbejdede der resten af sit arbejdsliv først som assistent og senere også som stedfortræder. Efter at have fejret 25 års jubilæum i 1995, stoppede hun sit arbejdsliv i 1996 og gik på efterløn som 60 årig.

Toves motto er:” Man skal behandle andre, som man gerne vil behandles selv”, det skinnede også i gennem i hendes arbejde med udviklingshæmmede borgere og det blev bemærket flere gange i talerne til hendes jubilæum.

“Man skal behandle andre, som man gerne vil behandles selv.”

Tove og Kaj har altid nydt at være sammen med deres børnebørn, og på dette tidspunkt havde de 4 drenge i alderen 3 – 12. Sebastian, Casper, Nikolaj og Rasmus er altid kommet meget i Bedste og farfars hjem både ved de næsten ugentlige familiemiddage, hvor vi alle mødtes om eftermiddagen og blev til aftensmaden, eller i ferier og weekender hvor de blev passet, ofte alle 4 på en gang. Desuden utallige hyggelige påske- og julehøjtider gennem årene.

Flere gange har vi været på weekender og ferier til Danland i Fåborg, Fanø eller Blokhus, og i flere år blev vi inviteret til Sommerland Fyn, hvor hele familien kunne boltre sig en hel dag. Senere da drengene blev større var vi i Djurs Sommerland.

Vi har alle nydt godt af at have Bedste og farfar i byen. Der var altid en hjælpende hånd med haven, en middag, en tur/ferie eller pasning af børnene.

Bedste og farfar nåede at holde både sølvbryllup i 1984 og Guldbryllup i 2009.

  • Æresport
  • Guld-kys
  • Brudevals

I sommeren 1913 mistede vi farfar, og Tove endte med at sælge huset på Svanekevej i 1915 og flytte i en mindre andelsbolig. Der er hun stadig meget glad for at bo. Der er hyggeligt, og hun samler os stadig.

Min svigermor er en sej gammel dame, der følger med tiden. Hun bruger både iPhone og iPad, hun streamer TV, går i banken og bruger MobilePay, hvis vi har lagt penge ud for noget. Hun følger familiens billeder i delte album og på SnapChat. Hun kører i sin ældre Opel Astra, der altid er velholdt og nyvasket. Og hun kører godt og friskt, ikke noget søndagsbillist der.

Hun læser sin daglige avis og følger med i både politik, Corona-pandemi og reality-TV.

Hun kan godt lide at blive inviteret ud og opleve nye spændende ting, det være sig en god middag i godt selskab på Hotel Alsik i Sønderborg eller tapas og foredrag på Gram Slot. I de senere år er hun begyndt at sætte pris på sushi, som Nikolaj og hans kæreste Rikke introducerede hende til for nogle år siden. Så det står menuen også på i dag, hvor hun fylder år og samlers os igen.

Nu er familien blevet forøget med to oldebørn, Olde vil gerne følge Amalie og Pelle på tæt hold, og hun ser dem, nu hvor Corona er under kontrol og hun selv er vaccineret, ca. hver eller hver anden uge.

Du er og har altid været en samlende kraft i familien.

jun 14 2020

Min dejlige mor ville i dag være fyldt 80 år

Sidste dag på arbejde 2002
Foto fra juni 2003 hvor hun var 63 år.

Det er i disse dage 15 år siden, vi mistede hende til anden runde brystcancer.

Barndom

Hun blev født d. 14 juni 1940 på Fødselsstiftelsen i Århus kun 2 måneder inde i 2. Verdens Krig. Hendes forældre blev gift få måneder før fødslen. De var gift i 16 år og fik 4 døtre inden de blev skilt igen i 1956.

Svend Åge og Edna flyttede med min mor til Herning under krigen, fordi der skulle være nemmere at skaffe arbejde. De boede i en periode i en sal i missionshuset Bethania, fordi de var husvilde. Mine bedsteforældre var begge døve, og på dette tidspunkt havde de to små piger, min mor Aase fra juni 1940 og Gurli fra juli 1944. ( eksakt flyttedato?) Under krigen satte de Gurli i pleje hos farbror Harald og tante Metha, der var barnløse og boede i Idom. Efter krigen blev hun 26. november 1945 i følge kirkebogen “ved bevilling” adopteret  af Harald og Meta, og hun blev derfor hos dem i Idom. 

Da den tredje datter Inga kom til i 1946 boede familien på Korsørvej 29A, i Korsørgården, og der boede i også da den fjerde datter blev født i 1952. 

Læs mere

jan 05

Mine strikkede og hæklede projekter

Som ung lærerstuderende valgte jeg blandt andet linjefaget håndarbejde. Det gjorde jeg ud fra interesse ikke fornuft. Jeg strikkede gennem mine teenageår mange jumpere og syede lidt til mig selv. I løbet af min tid på Seminariet, hvor vi blev forældre for første gang og hvor pengene var yderst små, fik jeg syet og strikket lidt til os alle tre.

Da jeg så endelig blev lærer, var der ikke behov for håndarbejds-lærere, og til dags dato har der ikke været brug for det med undtagelse af et semester for en del år siden, hvor jeg underviste i syning som valgfag.

I de mellemliggende år er det ikke blevet til ret meget strik, hækling eller syning.
For det første var det ikke moderne, for det andet er jeg ikke typen, der har figur til hjemmestrik mere.

D. 29. juli 2016 fik vi besked om, vi skulle være bedsteforældre første gang, det var en fredag i vores ferie. Om mandagen købte jeg Sandness Babyull Lanett (100% merino) garn i råhvid for at strikke Marysvøbet, som den vordende mor ønskede sig. Jeg gik glad i gang, først og fremmest fordi jeg skulle være farmor og fordi det igen er moderne med hjemmestrik, og min svigerdatter er vild med hjemmestrik.

Det blev starten på en mængde forskellige arbejder til barnebarnet, der viste sig at være en lille pige.

Jeg arbejder sammen med hendes mor omkring ønskede modeller og farver, så jeg er nogenlunde sikker på at tingene bliver brugt og passet på. Det er vigtigt for mig, fordi jeg jo bruger en masse tid på arbejdet (jeg nyder det også selv ;-)), men jo også fordi mønstre og kvalitetsgarn ikke er billigt.

Sådan kom jeg altså i gang igen!

  • Færdigt Marysvøb
  • Super anvendeligt
  • Vasket og syet på rundstokke, for at få de endelige mål
  • Brugt meget, vasket og stadig fint, et superdejligt svøb. Alle timerne værd.

maj 06

I vikingetidens fodspor III

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

 

Igen i år (sommerferien 2015) gik vi i forfædrenes fodspor, da vi besøgte Roskilde. Ikke fordi vi har mange optegnelser, der knytter vores slægter til netop Roskilde, men man ved kong Harald Blåtand (f. omkring 985) havde sin kongsgård i Roskilde i løbet af 900-tallet og i år 1020 blev Roskilde også Sjællands kirkelige hovedsæde på foranledning af Knud den Store.

Vi besøgte Vikingeskibs museet i Roskilde og fik en rundvisning med en guide, det var en dygtig historiestuderende fra Københavns Universitet. Vi fik aflivet et par myter, .f.eks. at der ikke er nogen vikingefund, der støtter at vikingens hjelm havde horn. Desuden lærte vi meget om vikingeskibene i Roskilde og grunden til der lå og stadig ligger skibe i Roskilde fjord.

Vi så de fem skibe i vikingeskibshallen Skuldelev 1 – 5,  fik mange oplysninger om datering, konservering samt viden om hvordan man boede på skibene på længere togter. Desuden har Vikingsskibemuseet rekonstrueret 4 af skibene og vi så et par stykker i museumshavnen.

Der var også lejlighed til at se rekonstruktioner af klædedragter, og redskaber fra tidsperioden.

På pladsen arbejdede man med at bygge et vikingskib på sammen måde, som man gjorde i vikingetiden. Det var meget spændende at se, hvordan man gjorde, og hvilke værktøjer man brugte. Vi fik en snak med en bådebygger fra museet. Alt i alt en rigtig dejlig sommerdag i Roskilde

Roskilde Domkirke

Inden vi besøgte Vikingeskibsmuseet var vi en tur i Roskilde Domkirke, og se alle de kongelige krybter, sarkofager og kister. Man ved med sikkerhed at 40 konger og dronninger ligger begravet i kirken, desuden I følge historien ligger også Harald Blåtand og Svend Tveskæg også begravet i kirken, det er dog usikkert om det ret faktisk forholder sig sådan. Kirken er først bygget i 1200 tallet, så de skulle i givet fald være flyttet fra deres første hvilested.     

 

I

 

maj 06

Beskyttet: Dåbskjolen fra 1984

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

feb 26

I dag ville min elskede mormor være blevet 100 år – 26.02.2015

Mormors morfar

Min mormor Edna Alma Louise Kirstine Jeppesen født Simonsen, blev født d. 26 februar 1915 i Sankt Pauls Sogn i København. Uvist af hvilken grund opholdt hendes mor sig i København på fødselstidspunktet, men ved dåben d. 9. januar 1916 var familien tilbage i Ålborg.

Mormor var født døv pga. medfødt Kongenit Syfilis, og i følge lægejournalen fra Nyborgskolen, Det kongelige Døvstummeinstitut, fremgår det at hun gennem hele sin barndom fik kviksølvbehandlinger mod sin medfødte sygdom. På det her tidspunkt i historien havde man ikke antibiotika, der forholdvis let kunne have kureret hendes mors syfilis og dermed også sikret hende selv mod døvhed.

Teksten er under opbygning (ufærdig)

 

 

Billede 1: Mormor er den lille pige forrest i billedet omkring ca. 1920

 

Nyborgskolen mormor   EdnaogAase

Billede 2: Konfirmation på Nyborgskolen 1930, billede 3: Mormor med sit første barn, min mor Aase ca. 1940-41

Ednasyerske  EdnaAlmaLouiseKristine

Billede 4: Mormor ernærede sig som syerske, billede 5: Mormor i sin pæne kjole til fest ca. 50 år gammel.

mm3  Mormor 75 1985 (2) Billede 6: mormor med sit første oldebarn min søn Rasmus 1984, billede 7: Mormor blev 70 år i 1985, her sammen med alle hendes fire døtre.

Vi mistede hende i 1988, hun døde på Fredericia sygehus d. 5. december 1988 omgivet af de tre af sine piger. Hun blev 73 år. Hun ligger begravet på Vestre kirkegård i Herning, i samme grav som hendes yngste datter Jonna.

Oldemormors grav

På trods af et svært liv med mange knaster, var hun et dejligt menneske som havde masser af humor. Hun fik ikke selv megen kærlighed og stabilitet i sin egen barndom, men hun havde masser af kærlighed til sine børn, børnebørn og oldebørn.

 

Vi tænker ofte tilbage på hende med kærlighed.

 

 

feb 08

“Solgården” i Herning.

Solgården

I 1964 flyttede vi fra Grønnegade til Solgården på hjørnet af H. C. Ørstedsvej og Monradsgade. Vi boede først i en af de små lejligheder helt oppe under taget, men da min far (Poul Georg Jensen) blev vicevært i Solgården, fik vi en større lejlighed i stueetagen i den sidste opgang i Monradsgade. På det tidspunkt ventede min mor, hvad skulle vise sig at være min lillesøster. Min far ordnede alt forefaldende arbejde og haven. Min mor vaskede trapper i opgangene.

Vibse i haven Solgården

Med far i haven 1965

trapper i Solgården

Mor færdig med trappevasken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min mor gik hjemme og passede mig, mens far var på arbejde som snedker. Jobbet som vicevært var kun et fritidsjob. I juni 1965 kom min lillesøster til verden. Hun blev født hjemme i soveværelset i Solgården tidligt pinsemorgen.

scan0012  merete i vognen  Solgården

Læg mærke til den hjemmelavede vugge. Far havde lavet den af rundstokke, der var brændt/svedet for at få patina, mor havde syet stoffet både til himlen og til siderne i blomstret bæk-og-bølge. Da jeg lå i den var stoffet lysegult og himlen anderledes. Barnevognen var dog den samme til os begge. Billedet af mor og barnevognen med lillesøster er taget fra vores altan. På bordet i køkkenet blev hun skiftet, her mens jeg ser til. Læg mærke til mit lille strygejern der står på bordet. I juli 1965 lige efter min 3 års fødselsdag blev hun døbt Merete Jensen.

 

Herning Kirke

Herning Kirke

Messes barnedåb

Er sikker på at vores tøj er hjemmesyet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er et par billeder fra julen 1965, hvor hele familien besøgte os og frokosten blev indtaget i soveværelset/spisestuen.

Merete som barn (3)Jul i Solgården 3

 

Solgården 65 jul

I foråret 1966 købte min far en snedkerforretning i Kolding, og han flyttede til Kolding. Han arbejdede om dagen og søgte efter en bolig til os i sin fritid. Da han havde fundet noget, flyttede vi ned til ham, og forlod Solgården og Herning.

Vi kom til at bo på Gl. Esbjergvej i Harte, ved Kolding.

Billederne herunder; Mine forældres røde Simca 1000, og jeg. Samt mig i min udklædning til fastelavn.

Sted: Solgården.

 

Vibse og simkaen i gården

Vibse til fastelavn Solgården

 

 

 

 

 

 

 

 

jul 20

I Vikingetidens fodspor I

I forbindelse med min slægtsforskning har jeg kigget nærmere på om familieskrønen om, vi er i familie med Harald Blåtand kunne have noget på sig. Det er i sig selv et kontroversielt spørgsmål og meget svært at finde svar på. Der findes simpelthen ikke sikre kilder så langt tilbage i tiden. På den anden side må man antage, at en stor del af befolkningen i Danmark faktisk er efterkommere efter f. eks. Gorm den Gamle.

Befolkningstallet i Danmark menes at have udviklet sig fra ca. 50.000 i Vikingetiden til godt 5.000.000 i dag. Går du ni generationer tilbage, har du 512 tip(x9) forældre, og så er vi endda kun tilbage i 1700-tallet. Hvor mange kan det ikke blive til, hvis vi bevæger os helt tilbage til 875 e. Kr.,  hvor Gorm den Gamle muligvis er født. Gorm den Gamle levede 30 generationer før mig. Det sætter tingene i perspektiv. Vi er alle beslægtede, det må vi være.

Snart bliver slægtsforskning, som vi kender det, revolutioneret på samme måde, som da arkivalierne begyndte at blive tilgængelige på nettet. Når DNA teknologien bliver bedre og til at komme i nærheden af økonomisk, bliver det muligt at kortlægge mange ting om vores aner, f.eks. folkeslagenes bevægelser og slægtskab længe før Kristi fødsel.

NielsMikkelsenBArfod

I min slægt har vi en Niels Mikkelsen Barfod, han levede i slutningen af 1300-tallet, han tilhørte lav-adelen og besad godset Alstedgård nær Vejle. Når kirkebøgerne slipper op i 1600 tallet, må man ty til andre arkivalier, og mængden af materiale er stærkt aftagende så langt tilbage i tiden, så er det en klar fordel at have adelige forfædre. Dem kan man ofte finde beretninger om i skriftligt materiale af forskellig slags.

Jeg går ud fra, det er sandsynliggjort, at vi er efterkommere af Gorm den Gamle, og skulle det vise sig på et senere tidspunkt, at det ikke er tilfældet, har det i hvert fald fået mig til at interessere mig for Vikingetiden (ca. 800 – 1100 e. Kr.).

Jeg har tidligere besøgt ‘Kongernes Jelling’ i Jelling set udstillingen og naturligvis gravhøjene, kirken med Jørn Larsens moderne udsmykning og de to runestene, samt det moderne værk som giver indtryk af hvordan palisader har beskyttet bopladsen omkring år 900 e.Kr. på Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid.

Runesten Thyras høj

(kilde: www.fortidensjelling.dk)

Jeg har også besøgt museet ‘Ribes Vikinger’ og Ribe Vikingecenter lidt uden for byen.

IMG_2405 IMG_2387

I år gik turen til “Vikingecenter Fyrkat” ved Hobro. Her er tre seværdigheder; først og fremmest Fyrkat ringborg, som med 120 m i diameter er den mindste af de 5 ringborge, der er fundet i Danmark. Dernæst Fyrkathuset, som viser de seneste opdagelser af vikingernes byggestil. Man opdagede, da man udgravede Fyrkat, at skrå stolper støttede ydrevæggene, så de kunne bære taget uden stolper inde i det store hus. Og den tredie var Vorbasse Storgård (eller en kopi af den :-)) bestående af 9 større og mindre huse. Den samlede udstilling fortæller om vikingernes hverdag både for krigere og for almindelige omend velhavende borgere.

P1080809 P1080815

fyrkat rekonstruktion  P1080818 P1080824 P1080826

De fem store ringborge, der er fundet i Danmark, tyder på en betydelig kongemagt og et organiseret forsvar af Danmark. Vores kongerække starter i vikingetiden, og danskerne blev eftersigende kristne. En meget spændende og vigtig del af Danmarks historie.

Jeg er undervejs stødt på to bøger om perioden, som jeg vil låne og læse på et tidspunkt; Karsten Krambs: “Vikingetidens Konger” og Anton Blaabjerg: “Nutiden og Valdemar Sejr: Slægtforskning og danmarkshistorien”.

jun 19

Dengang og nu – med 25 års mellemrum

Det er ufatteligt at der er gået 25 år, men når man kigger i spejlet, ses det jo unægteligt ret tydeligt. Ikke mindst når man kigger på sine børn, bliver det klart, at der er gået en del år.

Vi havde været kærester i 10 år og fået begge vores drenge, inden vi fik os taget sammen til at blive gift. Vielsen forgik i Simon Peters Kirke i Kolding, det var det sogn, vi dengang hørte under. Festen blev holdt i den gamle kostald på Stursbøl Kro ved Jels.

bryllup 9

17. juni 1989 Rasmus 5 år og 2 mdr. Nikolaj 10 mdr. Vi er selv lige knap 27 år.

IMG_6143a

Kolding Fjord 17. juni 2014. Rasmus 30 år og 2 mdr. Nikolaj 25 år og 10 mdr. 🙂 og vi er selv knap 52 år.

Ja, vi har været gift i 25 år, men den virkelige præstation er, at vi har formået at holde sammen i 35 år.

jun 19

Sølvbryllup

Den 17. juni 2014 havde vi 25 års bryllupsdag, vi havde i god tid i forvejen besluttet, at det ikke skulle fejres på traditionel vis med morgensang og fest på en tirsdag. Ikke fordi 25 års (+) samliv ikke er noget at fejre, men fordi vi ville gøre det på en anden måde. Vores voksne drenge synes det var mærkeligt.

Den tirsdag morgen lå vi og sov dybt og anede ikke, hvad der skulle ramme os kl. 7. Vi havde begge fri fra arbejde, og Rasmus var hjemme for at fejre dagen med os andre. Der var bestilt bord til aften på Kolding Fjord for den allernærmeste familie, og vi havde planlagt brunch kl. 9.30 sammen med Bedste.

Nikolaj syntes, at der skulle være morgensang, og efter at have taget sin storebror i ed, ringede han rundt til familie, venner og naboer. Alle bakkede op om hans initiativ, og der var med kort varsel gang i både æresport, sangtekster og morgenmad.

Ikke så meget som én lille mistanke havde vi, da vi tirsdag morgen lå og sov vores sødeste søvn. Æresporten var lavet et andet sted aftenen før og kunne lydløst bæres hen og sættes op foran døren. Vi vågnede ved at 20-25 mennesker sang af karsken bælg uden for vores soveværelsevindue. Vi fløj op, og jeg tænkte: Fuck, det kan de ikke være bekendt! Hvad skal jeg tage på? Hvad skal jeg servere? Michael troede, det var clockradioen, der ved en fejl var startet. Er det radioen? Vi hoppede i morgenkåberne og måtte ud på terrassen i bare tæer og morgenhår. Prøvede at lægge ansigtet i det rette folder. Flere pålidelige kilder beretter, at det ikke lykkedes ret godt.

IMG_6049aIMG_6050a

 

 

 

 

 

 

 

Totalt tab af kontrol!

IMG_6057b

Så skulle der fotograferes i æresporten. What! Er der også en æresport, hvordan er det gået til? Vi har jo intet hørt. Michael smuttede lige på toilettet, og jeg kastede tøjet fra i går på igen og tog morgenkåben uden på.

Fotografering og så myldrede det ind. Tillykke! Tillykke! Gaver og blomster skiftede hænder, og vi var så overvældede, at vi ikke slet ikke kunne følge med og forstå hvad der skete.

IMG_6065

Alle damerne var i mit køkken og i skabe og skuffer efter service og skåle. Et tag-selv-bord med rundstykker, juice, smør, ost og marmelade bliver hurtigt etableret, imens samlede mændene havemøblerne sammen og sikrede en `sid-ned` til alle enten ved spisebordet eller i haven. Michael og jeg gik rundt om os selv og vidste ikke, hvad vi skulle gribe og gøre i. “Bare tag det roligt mor, der er styr på det hele, du skal ikke tænke på noget”. Drengene forsikrede os om, at de havde fat i den lange ende.

Ligesom på vores bryllupsdag for 25 år siden var vejret fantastisk lige fra morgenstunden, og vi kunne sidde ude kl. 7 og nyde morgensolen. Da alle var blevet bænket, faldt roen også lidt over os, og vi kunne begynde at tænke på at drikke en kop kaffe med vores gæster. Alle damerne havde medbragt deres egen termokande med kaffe, og te var der også tænkt på.

Rasmus holdt en fin, utraditionel og meget uformel tale (lige i vores ånd) og fik dog alligevel sagt mange fine personlige og kærlige ting til os. Det lykkedes at undgå at fælde en tåre.

 

_MG_6084a_MG_6092a

 

 

 

 

 

 

 

 

Inden vi så os om rejste folk sig igen – de skulle på arbejde. Kl. halv ni var det hele overstået, kun få gæster var tilbage, og vi kunne få tid til at kigge på gavebordet. Vi kom igennem hele følelsesregisteret på en time.

Anders And ville have set nogenlunde sådan ud og i den rækkefølge:

Screenshot 2014-06-19 15.28.40

Det var alt i alt en rigtig dejlig oplevelse.

Tak til Nikolaj, der endnu i en alder af snart 26 ikke har lært at lystre sine forældre 🙂 Tak til alle jer, der bakkede ham op og stod tidligt op for at overraske os. Tak til Rasmus for talen. Tak til dem der lavede æresport i Morten og Saras garage aftenen før. Tak for sang og morgenkaffe, hilsen i avisen og ikke mindst tak for blomster, snaps, spændende kurve med lækkert indhold, vin, øl, gavekort og mange knus.

Vi slappede af resten af dagen, indtil vi skulle på Kolding Fjord og spise kl. 18.00. Bagefter tog vi hjem og drak kaffe og fik kransekage og frugt.

En dejlig dag vi aldrig glemmer.

Photo 16-06-14 22.21.13

IMG_6046a

 

maj 29 2014

Mit guld

Mændene i mit liv er Michael, som er min dejlige mand, der arbejder hos Hansenberg i bygningstjenesten.

IMG_2060

Vores sønner Rasmus, der bor i København og arbejder (2023) arbejder hos Forælder Fonden som administrationschef og Nikolaj, der bor i Bramdrupdam sammen med sin kæreste Rikke, han har startet Morning Studio sammen med 2 kolleger, de projekterer, styrer projekterne og leverer håndværkere til at bygge restauranter, kontormiljøer, kantiner og butikker i Europa og til tider også længere væk.

IMG_6258a

Rasmus

 

Nikolaj, yngste søn

Nikolaj

I 2017 gjorde Nikolaj og Rikke, der arbejder som sagsbehandler hos Arbejdsmarkedets og Erhvervssikring (ATP), os til bedsteforældre til skøn lille velskabt pige. Hun blev født d. 20. marts 2017 og blev døbt Amalie Stendorf Lykke Jensen d. 2. juli 2017 i Bramdrup Kirke. Se indlæg om Amalie og hendes dåb andet sted på hjemmesiden. Den 12. september 2020 kom deres lille Pelle til verden under Corona pandemien. Han blev døbt d. 21. februar 2021 ved en privat ceremoni i Bramdrup Kirke, vi måtte kun være meget få i kirken. Han kom til at hedde Pelle Stendorf Lykke Jensen. 

                                                                                       

Nikolaj, Rikke og Amalie på hendes dåbsdag

maj 28

Nyere familiebilleder

Morfar 1bMormor 1

Mine forældre fotograferet 6. juni 2003, inden de blev syge og vi mistede dem i hhv. 2005 og 2008.

Aase Alice Jensen (f. Jeppesen) født 14.06.40 død 16.06.2005. Poul Georg Jensen født 27.06.36 død 25.01.2008.

Herunder mine svigerforældre fotograferet i juni 2011, inden farfar blev syg, og vi mistede ham i 2013.

Kaj Lykke Olsen født 29.09.34 død 02.07.2013

IMG_1482

maj 28

Opbygning af hjemmesiden

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skal gøre det. Kan være at jeg skal læse vejledningen 😉 måske hjælper det.

maj 27

Træf 2014 i Kolding – Genealogisk Forum.

Årets træf i Genealogisk Forum foregik i Kolding. Vi skulle besøge både Koldinghus og Kolding Fjord Hotel. Selvom jeg har besøgt begge steder flere gange, lærte jeg meget nyt om de to bygningers historie. Det var yderst interessant.
Vi var 100 medlemmer af Genealogisk Forum, som er et forum for slægtsforskere på Facebook, der havde tilmeldt sig træffet. Birthe og Peter Kroman, stod som arrangører af et rigtig flot arrangement, og de fik hjælp af en flok medlemmer til det praktiske omkring afviklingen på selve dagen.

Jeg, som ikke er venstremand, må nødtvunget sige at Koldings borgmester Jørgen Petersen, som indledte træffet med et oplæg på 20 minutter, gjorde det ualmindeligt godt og grundigt. Han var både meget vidende og velforberedt.
Hanne-Mette Pedersen, arkitekt og guide på Koldinghus holdt et interessant oplæg om slottet og historien om de fire slotte, som vi stadig den dag i dag kan se spor af i murværket. Desuden fortalte hun om restaureringen af ruinen og tankerne bag den måde, man har valgt at gøre det på. Ret enestående i verden.  Derefter var der tid til at gå rundt og selv se sig omkring og evt. besøge Museumsbutikken. Vi skulle jo helt op i tårnet og ned i fangekælderen og det var utrolig mange trapper.
Oplæggene, frokost og eftermiddagskaffen foregik i riddersalen, som ligger i trediesals højde, så benene var godt ømme dagen efter.
Om eftermiddagen var der oplæg af John Simonsen om “Uniformen og farfar”, med udgangspunkt i et billede af hans farfar. Desuden berettede han om et kommende landsdækkende radioprogram for slægtsforskere.

Kl. halv fire var vi færdige på Koldinghus, vi ryddede op efter os selv, og tog afsted til Kolding Fjord Hotel. Her fik vi en rundvisning og fortælling om bygningerne samt hvad de er brugt til gennem tiderne af Adm. direktør Peder J. Madsen. Dagen sluttede i baren på Kolding Fjord, hvor vi fik lidt at drikke inden vi gik hver til sit.

Det var en hyggelig dag og vi havde dejligt vejr. Tak for denne gang, måske ses vi igen til Træf 2015 (hvis det ikke er for langt væk).

Kolding Fjord i 1910

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du er slægtsforsker og ikke kender Genealogisk Forum på Facebook kan jeg kun anbefale det. Der hjælper alle hinanden, og der er nogle meget dygtige mennesker i det forum, man kan altid får hjælp til stort og småt.    Gruppen er oprettet og ledet af Birthe Mylius Grønvold Kroman og Peter Kroman, og de to arrangerede også Træk 2014 i Kolding.  Link: Genealogisk Forum på Facebook

Fotograf Eva Kristensen, Redigering Peter Kroman (begge fra Genealogisk Forum) 24. maj 2014.

maj 12

Ny hjemmeside

Hej Verden!

Jeg har lavet en ny blog på denne hjemmeside, hvor jeg vil skrive mine små tekster om først og fremmest min slægtsforskning. Andre emner kan forekomme, det vil tiden vise. Man ved aldrig, hvad det kan ende med.

Jeg håber, der er nogle, der vil kigge ind i ny og næ og også gerne kommentere indlæggene.

Har du informationer om personerne i min slægt, er du meget velkommen til skrive til mig, hvad enten du selv er slægtsforsker eller måske et familiemedlem.

 

feb 28

Slægtsforskning på ‘Hold’

Grundet nyt arbejde og studie, jeg læser pædagogisk diplom to moduler, er slægtsforskningen sat i venteposition.

Jeg savner arbejdet med slægten, men har i øjeblikket meget travlt med alle de nye spændende ting, som kræver mit fulde fokus.

Jeg har en masse materiale liggende, fra mine to sidste arkivbesøg, som skal transskriberes og sættes ind i rette sammenhæng. Desuden har jeg masser af nye spørgsmål, jeg skal have fundet svar på. Andre slægtsforskere vil vide, at når spørgsmål besvares, opstår der næsten altid nye.
Så der er nok at gå i gang med, men det må vente til efter eksamen i maj/ juni.

jan 07

Så går turen igen til Viborg – Et besøg på landsarkivet.

Jeg har pludselig fået en masse tid til mine fritidsinteresser, og jeg har besluttet straks at tage en tur til Viborg igen.

Da turen er meeeget lang fra Kolding, skal tiden udnyttes så intensivt som muligt. Jeg har derfor via Daisy (Statens Arkivers database) bestilt 15 arkivalier på forhånd, 15 er det højeste antal man kan bestille på forhånd. Så ligger materialet klar til mig, når jeg kommer.

Jeg har medbragt en madpakke, noget drikkeligt, en æske pastiller. Min computer og min telefon og mit kamera. I Viborg plejer man gerne at må have enkelte ark blanke papirer og en blyant med. I dag er der strikte regler for, hvad man må medbringe pga. misbrug og tyveri af arkivalier.                                                                                                                                                         Billede fra: http://flickrhivemind.net

Når jeg ankommer til arkivet, låner jeg et skab i garderoben, hvor jeg låser min taske, min mad/drikkevarer inde. Så går jeg på toilettet og vasker mine hænder grundigt.

Jeg medbringer computer, kamera/telefon (på lydløs) papir og blyant. Pastillerne ligger i lommen, hvis jeg skulle få et hoste-flip, kan de hjælpe i en snæver vending. Der skal være ro på læsesalen.

Når man kommer ind på læsesalen, skal man henvende sig i skranken, hvor man skal skrive sit navn og ankomsttidspunkt  i besøgsprotokollen. Personalet tjekker hvad man medbringer. Er der ulovlige ting, bliver man bedt om at lægge det i garderoben. Og så får man udleveret et pladsnummer. På pladsen ligger informationspapirer, f.eks. om hvordan du kan logge på arkivets WIFI og om Daisy.

I Viborg ligger, de bestilte arkivalier på reoler langs med ydervæggen i venstre side af lokalet. Alle mine materialer ligger samlet og er mærket med mit navn. Det er kun tilladt at have ét arkivalie på sit bord ad gangen. Når jeg er sikker på, jeg er færdig med et materiale, lægger jeg det på en vogn, som er beregnet til aflevering, og personalet lægger det på plads efterhånden.

Det er også muligt, at bestille arkivalier til gennemsyn på dagen. Det forudsætter naturligvis, at man vil se noget som ligger i Viborg, og så er der normalt ca. ½ times leveringstid. Har du et arkivalie på dit bord, lægger personalet det nye på din plads i reolen. Er dit bord tomt, kommer de med det bestilte til dig.

Hvis du skal bestille arkivalier, enten på dagen eller hjemmefra, SKAL du bruge Daisy, og det kræver at du opretter en konto (den koster ikke noget). Når du er logget ind på Daisy, kan du bestille arkivalier til det ønskede arkiv, på den ønskede dato.
Der er en oversigt, hvor du kan se, hvad du har bestilt, og hvad du har set ved tidligere besøg.

Når jeg bestiller via Daisy, får jeg en kvittering for bestillingen og en mail, når materialet er ankommet til arkivet. Det betyder, at jeg ved hvilke bøger, der ligger klar til mig, inden jeg kører af sted til Viborg.

Hvis noget af materialet ikke er tilgængelig for mig, får jeg også besked om det.

I middagspausen finder personalet ikke ting frem fra arkivet, så sørg for at bestille i god tid inden deres frokostpause. Det samme gælder i slutningen af arbejdsdagen. Se opslag på arkivet vedrørende tidspunktet for sidste bestilling, så du bedst muligt kan udnytte tiden.

Personalet i skranken plejer at være søde til at hjælpe med at bruge Daisy, hvis du ikke er fortrolig med det. Decideret hjælp til slægtsforskningen kan du ikke forvente, de har tid til. Men måske er du heldig …

Når jeg bliver sulten, lader jeg mine ting ligge på min plads og henter min madpakke, så går jeg i pauselokalet (i Viborg ligger det på anden sal), man behøver ikke give besked i skranken, når man går ud for at spise eller gå på toilettet. Husk at vaske hænderne grundigt efter mad og toiletbesøg.

Når jeg ikke har flere arkivalier, der skal kigges på, og reolen er tom, pakker jeg sammen, afleverer mit pladsnummer i skranken. Jeg skriver igen i besøgsprotokollen udfor mit navn, hvornår jeg forlader stedet. Personelet tjekker, at jeg ikke har flere papirer med ud, end jeg havde med ind.

Sådan foregår det, når jeg er på arkivet. Jeg har kun prøvet Odense og Viborg, men der er ikke den store forskel. Proceduren er nogenlunde den samme. Min fornemmelse er, at man er lidt mere omgængelig i Viborg, og lidt mere strikte i Odense. Måske er det kun min fornemmelse, men jeg har været begge steder flere gange.

Jeg håber på en rigtig udbytterig dag på torsdag, og jeg sørger for at være velforberedt. Jeg satser på at møde op tidligt og blive hele dagen, eller i hvert fald til jeg er færdig. Da jeg har mange aner i Jylland, er der masser af arkivalier, jeg gerne vil kigge i. Jeg har en liste over, hvilke ting jeg gerne vil se, hvis der er tid. Det er fundet i Daisy, så jeg ikke skal bruge tid til at lede efter noget på dagen.

Jeg håber, dette indlæg har givet dig mod på at besøge et af arkiverne og ellers giver det indsigt i, hvordan vi slægtsforskere finder en del af vores materiale.

dec 09

Slægtsforskning er ikke altid lige sjovt

Endelig fik jeg adgang til nogle af de arkivalier, jeg fik afvist, sidst jeg var i Odense. Jeg måtte ansøge om indsigt, men det gik rimelig nemt. Jeg fandt formularen på nettet, den blev udfyldt og sendt af sted. Jeg blev ringet op af fra Odense og måtte sende ekstra oplysninger om tilknytning og person-id m.m. Efter et par uger fik jeg svar. De sendte simpelthen kopier af de sider, der omhandlede mine forfædre, så det var jo meget fint.
Problemet var, at jeg fik nogle oplysninger, som jeg ikke havde regnet med og som berørte mig dybt. Det kom bag på mig.

I min slægtsforskning er jeg naturligvis ofte stødt på stor fattigdom, sygdom og mange uægte børn, og udlagte barnefædre. Undervejs får man en mere og mere nuanceret opfattelse af, at livet for bare 100 år siden var fuldstændig anderledes, end det liv vi lever i dag. Jeg begynder at forstå en lille flig af, hvordan de levevilkår har påvirket mine bedsteforældre, og det liv de fik.

Jeg har besluttet at koncentrere min forskning om mine børns tiptip-oldeforældre, dvs. både min mands og mine tipoldeforældre og alle deres efterkommere. Specielt naturligvis dem vi er blodsbeslægtede med i lige linie er interessante, og i de seneste 6 måneder har jeg især koncentreret mig om et par af mine egne oldeforældre. De er, selvom jeg aldrig har kendt dem, de døde over 30 år før jeg blev født, ret tæt på i tid og på en eller anden måde meget nærværende.

Jeg har fundet soldaterpapirer, domsudskrifter, faderskabssager, vidensbyrd om sygdomme som plagede fattige mennesker, lang tids sygdom og invaliditet, men også medfødt sygdom, børnehjem, plejefamilier og forældreløse børn og unge.

Når man finder ubehagelige ting, og her mener jeg ikke bare ugifte unge piger, der er kommet i uføre, men virkelig nød og elendighed, sygdom og fattighjælp, børn der tidligt står alene uden forældre, så kan slægtsforskningen til tider blive smertelig. Så er det, man skal huske ikke at vurdere alting med nutidsbriller på, udfra nutidens moral og det frie valgs mulighed. Den luksus havde de ikke altid.

To besvarede spørgsmål giver altid mindst 5 nye spørgsmål, man bliver aldrig færdig. Jeg håber i min videre søgen også at finde dejlige positive oplysninger, som kan rette lidt op på alle de sørgelige fund.
Det er under alle omstændigheder et spændende puslespil at samle og stærkt opløftende, når detektivarbejdet bærer frugt, og den eftersøgte person pludselig står lige der foran mig i en meget gammel bog.
Jeg er en nørd, indrømmet!

nov 13

Jeg bestiller arkivalier, men bliver afvist :-(

En fridag fra arbejdet skal bruges til at kort arkivbesøg i Odense. Kort, betyder godt forberedt, og arkivalier bestilt på forhånd, så ventetiden kan reduceres til mindst muligt.
Arkivet har også kun åbent fra 9.00 – 13.00 om fredagen.

Døvstummeinstituttet
Jeg vil kigge på Nyborgskolens arkiver for at finde eksakte oplysninger om mine morforældres skolegang på skolen i årene fra 1924 – 1932. Jeg tror, min mormor har gået på forskole i Fredericia fra 1923-24 og derefter er flyttet til Nyborgskolen, hvor uegentlig døvstumme gik i skole. Der har hun gået indtil sin konfirmation i 1931.
Min morfar gik på Fredericiaskolen i 1925, og blev også på et tidspunkt overflyttet til Nyborgskolen. I følge historiebogen gik man på forskole et år, så jeg forventer at finde bevis for, at han kom på Nyborgskolen i 1926, og gik der til sin konfirmation i 1932. Måske gemmer arkiverne også på andre udtalelser som er navngivne; vidnesbyrd, elevsager osv., det håber jeg.

Fredericiaskolen ca. 1900

 

Plejefamilierne

NyborgskolenPlejefamilierne

Begge mine morforældre boede i Nyborg hos plejefamilier, og jeg har fundet dem begge i folketællingen fra 1930, hvor de hver i sær boede sammen med en anden døvstum hos en almindelig familie i byen. Plejefamilier som vel og mærke ikke kunne og ikke skulle bruge tegnsprog, det fortæller både historiebøgerne og min mormors beretninger. Det betragtedes, som værende skadeligt for de døvstumme. Min mormor boede i 1930 i Vestervoldgade hos familien Asmussen, husfaderens erhverv er opført som Indremissionær. Morfar boede hos familien Petersen i Gartnergade, husfaderen var politibetjent.

På arkivet håber jeg at kunne finde optegnelser omkring plejeforholdene, hvad var f.eks. omstændighederne omkring plejeanbringelserne. Boede de i den samme familie hele deres skoletid m.v. Der er spørgsmål nok.

 

Familieoverleveringerne
I familien har det altid heddet at min mormor blev tidligt døv, i 3 års alderen skulle hun have haft spansk syge, og deraf blevet døv. Min morfar skulle i en alder af 12 år være blevet døv af mellemørebetændelse og fåresyge. Min morfar blev optaget på Det kgl. Døvstummeinstittut i Fredericia i september 1925, på det tidspunkt var han 11,5 år. På et senere tidspunkt bliver jeg nødt til at lede efter eventuelle lægejournaler, som kan klarlægge omstændighederne omkring deres døvhed. Det bliver ikke i denne omgang.

Arkivalier kan ikke udlånes
Jeg har gennem Daisy bestilt 9-10 forskellige arkivalier, som jeg gerne vil gennemse. Tre af dem blev godkendt og kan ses på arkivet på den aftalte dag, MEEEN seks af de bestilte arkivalier blev afvist. Muligvis drejer det sig om arkivalier, hvori der findes notater, som er nyere end 75 år, hvilket betyder, at jeg IKKE bare må se i bøgerne. Personfølsomme oplysninger skal være 75 år gamle. Øv! Der er bare ærgerligt. Jeg må i gang med at lave en speciel ansøgning;  Hvad vil jeg med oplysningerne? Hvad skal de bruges til? og Hvem er jeg i øvrigt? Den er lige sendt afsted, og jeg må afvente svar i 14 dage. Så kommer dommen. Jeg er spændt på, hvad det ender med, jeg tror, jeg får lov til at kigge i bøgerne i arkivarens påsyn. Kun får lov til at affotografere sider, som omhandler mine bedsteforældre, det er også helt ok, det er det eneste jeg er interesseret i. Det korte af det lange er, at jeg må afsted igen i december, hvis ellers jeg får tilladelsen.

Døvstum og døvstummeinstitut
Qua mit arbejde på døveundervisningsområdet, og min nære tilknytning til døvesamfundet, er jeg naturligvis helt klar over, det er politisk ukorrekt at kalde en døv for døvstum i dag, og vi bruger heller ikke udtrykket Instituttet om deres skoler. Når det gælder slægtsforskning i det hele taget, registrerer man i tråd med arkivalierne, hvad og hvordan tingene var tilbage i tiden. Domme og uægte børn, sygdomme og fattigdom noteres også, ellers er der ingen mening med slægtsforskningen. Derfor bruger jeg også udtrykket ‘døvstum’ i denne her forbindelse.

okt 29

Min tiptipoldefar på Langborggård i Karup.

Photo 11-02-13 18.34.05

Omkring 1910. Familien foran gården.

Photo 11-02-13 18.13.44

Min tip-tip oldefar i lige linje på min farfars side hed Jens Jensen (Kaldet Huus), han levede i perioden 1769 – 1836. Han var født i Smollerup, og døde på Langborg på Kølvrå mark i Karup.

Hans søn Jens Jensen Langborg (1806 -1886) købte gården Kirkegård og omdøbte den til Langborggård i 1836. Gården var derefter i familiens eje helt frem til 1929 altså i 93 år.

Ukendt årstal (1928?)

I foråret 2013 besøgte jeg Karup lokalarkiv og fandt en masse spændende ting, heriblandt skøder, skifter og fotos af familien. Desværre blev det mørkt inden jeg kom derfra, og jeg undlod derfor at køre forbi gården, det kan jeg jo altid gøre.

Meeen… fornylig blev jeg så ringet op af Inger Merstrand fra Karup lokalarkiv, som fortalte at gården nu er revet ned. Ærgerligt! Så havde jeg forpasset muligheden for at se den! Hun havde imidlertid været snarrådig nok til at tage billeder af stuehuset, som var det eneste tilbageværende, inden de fik skovlen under det. Jeg kunne få kopier af billederne, hvis det havde interesse. Og det havde det selvfølgelig. Gud ske tak og lov for engagerede slægtsforskere.

Langborg-kvinderne på gårdspladsen. Anledningen kender jeg ikke.

Det gamle stuehus umiddelbart før nedrivningen. 93 års familiehistorie ……. hvis mure kunne tale. Min oldefar og tipoldefar blev født her.