Små bidder af mine børns slægt

Det er min mening, at jeg her vil skrive små bidder af slægtens historie, efterhånden som de danner sig i mit eget hoved. På den måde kan jeg, dele dem med familiemedlemmer, som måske er mere interesserede i små fortællinger end i lange lister af data, som jo normalt præger et slægtforskningsprojekt. Det giver mig også mulighed for. selv at fastholde historierne, så de ikke fortaber sig i glemslen, efterhånden som nye personer og begivenheder optager mig.

Michaels oldefar i lægdsrullen

Mit slægtforskningsprogram giver mig hele tiden nye Smart Matches med andres familietræer. Til tider er det irriterende, at de skal tjekkes og godkendes, og i perioder overser jeg dem og lader dem ligge. På den anden side har jeg ad den vej, fået kontakt med andre slægtforskere, som arbejder i de samme familier som jeg. Jeg har også fået kontakt med nulevende slægtninge, som jeg ikke kendte i forvejen. Det er en stor gevinst, fordi vi kan hjælpe hinanden med at fylde huller ud, udveksle viden og dele fotos. Så de der ‘irriterende’ Smart Matches er et vigtigt redskab, og jeg tager en time en gang imellem og får sorteret de relevante matches fra de ubrugelige.

Svigerfar Kaj i 1936, med hans storebror Svend Åge
Min mor på gården hos hendes onkel Harald og tante Meta

Tømrersvenden Harald fra Viborg (1886 – 1931)

Min oldefar Harald blev født i Viborg by i 1886, han boede angiveligt en del af sin barndom på Idasminde ved Mathiasport, og han var ældste barn af snedker Niels Kristian V. M. Simonsen og hustru Anne Lovise Simonsen. De fik 5 sønner i årene 1886 – 1900.

Oldefar boede i Viborg indtil 1911, hvor han flyttede til Ålborg, men jeg ved at han på et tidspunkt i 1910 var i Århus, da han har en dom fra Århus Kjøbstads politiret, hvor han fik 8 dage i fængsel på vand og brød for betleri. Samme dag og på samme tidpunkt blev en anden ung mand taget for den samme forseelse, måske var de kammerater, det ved jeg ikke noget om. Den anden unge mand var fra Skive, så de har måske lært hinanden at kende i Århus.

Fra konfirmationen i 1900 til han flytter i 1911, ligger der en del papirer på arkiverne, fordi han af forskellige grunde har haft kontakt med politi og domstole.

1905 – Overtrædelse af politivedtægten i Viborg Kjøbstad, dømt for vold efter §203, har betalt 20 kr. i bøde til Statskassen.

1907 – Justitssag; dømt 5 dage på vand og brød for overtrædelse af straffelovens §210 for trusler om vold.

1907- Paternitetssag; dømmes til at være barnefader til Vilma Harriet Berta født den 17. marts 1907, født af Margrethe Johanne Marie Christensen.

1908 – Aftjener sin værnepligt i 2. kystartilleribatallion, som var en del af Københavns søbefæstning.
Han var indkaldt tre gange til militærtjeneste i følge indføringen i lægdsrullen (5-161 Litra B).
21.april 1908 – 19.oktober 1908, 18. september 1910 – 9. oktober 1910 og 14. august 1914 – 11. januar 1915. Tilsyneladende er han indlagt på Garnisionssygehuset i København under sin værnepligt og i behandling for gonore.

1909 – Paternitetssag; han indrømmer samleje, men ikke efter indlæggelsen i København, og kan derfor ikke være fader til det ventede barn. Moderen er Margrethe Johanne, der også er mor til Vilma Harriet.

1910 – Betlerisag i Århus

1915- Udlagt barnefader til Kirsten Maries datter, min mormor Edna. Hun blev født i København, men familien flyttede til Ålborg, inden hun blev døbt.

Oldefar boede sammen med oldemor på Danmarksgade og Klokke-støberstræde uden at de på noget tidspunkt blev gift. Han var en del af tiden arbejdsløs, hun var syg og kunne ikke arbejde. Deres datter Edna blev i 1918 døv efter at have været syg af Spansk syge (ikke verificeret), og gik i skole i Nyborg, hvorfor hun boede hos en plejemor.
I 1921 blev oldefar ‘enkemand’, da oldemor døde 41 år gammel.
Hvad han foretog sig, og hvor han boede de næste 10 år, ved jeg intet om i øjeblikket, men han boede på Aron Jacobsensvej 52 i Ålborg, da han døde, og det var hans husholderske fru Anna Thomsen, der anmeldte dødsfaldet. Der var ingen arv efter ham, intet at skifte. Han blev begravet på Almen Kirkegården i Ålborg, og fattigvæsenet betalte begravelsen. Hans datter Edna stod forældreløs i en alder af 16 3/4 år.

 

Min store hobby.

Siden 2011, har min store interesse været, at finde mine rødder, afdække så meget af deres liv, som det er muligt, ud fra de efterladte bidder af materiale, det er muligt at finde tilbage til idag 150 – 200 år efter.

Efter jeg i de sidste to år har koncentreret mig om, at finde slægtninge i kirkebøger og folketællinger, som er tilgængelige på Internettet, sidder jeg med nu 1750 navne, og er for en enkelt linje vedkommende, nået tilbage til midten af 1500 tallet.

Det er stadig fascinerende, at finde forfædre, og deres efterkommere i andre grene af “familien”, ligesom det er spændende, når man får kontakt til andre nulevende efterkommere af en fælles ane. En der kan bidrage med oplysninger, personer og steder, som jeg endnu ikke selv har fundet.

Jeg fascineres af detektivarbejdet, veje til data som ligger gemt som en guldgrubbe for slægtsforskere. Ingen vej er den rigtige, men den vej der tilvejebringer interessante oplysninger om mine forfædre, er den rigtige for mig.

Jeg har i mange år været interesseret i historie, og også i en ung alder været bevidst om, at vores nutidige liv følger af den historie vi har, de love, beslutninger, opfindelser, begivenheder og den vej lederne i vores land har valgt, at gå gennem tiderne, og ikke mindst hvilken familie vi er født i. Det er ret fascinerede, hvordan vi er endt her, hvor vi er, i et velfærdssamfund, hvor vi på alle måder er priviligeret. Specielt når man ser bare 50 -100 år tilbage, og ser hvordan vores forfædre levede.

Min slægtsforskning tager udgangspunkt i mine børn, så derfor forsker jeg i både min mands og mine egne aner. Det giver som udgangspunkt 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre, 16 tip-oldeforældre og 32 tip-tip oldeforældre. Det giver mig en personkreds på 60 personer, hvis jeg udelukkende kigger tilbage, og en periode på ca. 180 år. Det er den personkreds, i den historiske kontekst, jeg vil forsøge at få mere ‘kød’ på.

Perioden fra ca. 1830 rummer mange spændende historiske hændelser foruden to verdenskrige og epidemier, lovændringer, andelsbevægelsen, foreningsdannelse, sygekasser, urbanisering, industrialisering og nye opfindelser f.eks. elektricitet, der kunne forbedre vores liv og aflaste os i de hårdeste arbejdsopgaver, men også statsbankerot og økonomiske kriser.