En fridag fra arbejdet skal bruges til at kort arkivbesøg i Odense. Kort, betyder godt forberedt, og arkivalier bestilt på forhånd, så ventetiden kan reduceres til mindst muligt.
Arkivet har også kun åbent fra 9.00 – 13.00 om fredagen.
Døvstummeinstituttet
Jeg vil kigge på Nyborgskolens arkiver for at finde eksakte oplysninger om mine morforældres skolegang på skolen i årene fra 1924 – 1932. Jeg tror, min mormor har gået på forskole i Fredericia fra 1923-24 og derefter er flyttet til Nyborgskolen, hvor uegentlig døvstumme gik i skole. Der har hun gået indtil sin konfirmation i 1931.
Min morfar gik på Fredericiaskolen i 1925, og blev også på et tidspunkt overflyttet til Nyborgskolen. I følge historiebogen gik man på forskole et år, så jeg forventer at finde bevis for, at han kom på Nyborgskolen i 1926, og gik der til sin konfirmation i 1932. Måske gemmer arkiverne også på andre udtalelser som er navngivne; vidnesbyrd, elevsager osv., det håber jeg.
Fredericiaskolen ca. 1900 |
Plejefamilierne
Begge mine morforældre boede i Nyborg hos plejefamilier, og jeg har fundet dem begge i folketællingen fra 1930, hvor de hver i sær boede sammen med en anden døvstum hos en almindelig familie i byen. Plejefamilier som vel og mærke ikke kunne og ikke skulle bruge tegnsprog, det fortæller både historiebøgerne og min mormors beretninger. Det betragtedes, som værende skadeligt for de døvstumme. Min mormor boede i 1930 i Vestervoldgade hos familien Asmussen, husfaderens erhverv er opført som Indremissionær. Morfar boede hos familien Petersen i Gartnergade, husfaderen var politibetjent.
På arkivet håber jeg at kunne finde optegnelser omkring plejeforholdene, hvad var f.eks. omstændighederne omkring plejeanbringelserne. Boede de i den samme familie hele deres skoletid m.v. Der er spørgsmål nok.
Familieoverleveringerne
I familien har det altid heddet at min mormor blev tidligt døv, i 3 års alderen skulle hun have haft spansk syge, og deraf blevet døv. Min morfar skulle i en alder af 12 år være blevet døv af mellemørebetændelse og fåresyge. Min morfar blev optaget på Det kgl. Døvstummeinstittut i Fredericia i september 1925, på det tidspunkt var han 11,5 år. På et senere tidspunkt bliver jeg nødt til at lede efter eventuelle lægejournaler, som kan klarlægge omstændighederne omkring deres døvhed. Det bliver ikke i denne omgang.
Arkivalier kan ikke udlånes
Jeg har gennem Daisy bestilt 9-10 forskellige arkivalier, som jeg gerne vil gennemse. Tre af dem blev godkendt og kan ses på arkivet på den aftalte dag, MEEEN seks af de bestilte arkivalier blev afvist. Muligvis drejer det sig om arkivalier, hvori der findes notater, som er nyere end 75 år, hvilket betyder, at jeg IKKE bare må se i bøgerne. Personfølsomme oplysninger skal være 75 år gamle. Øv! Der er bare ærgerligt. Jeg må i gang med at lave en speciel ansøgning; Hvad vil jeg med oplysningerne? Hvad skal de bruges til? og Hvem er jeg i øvrigt? Den er lige sendt afsted, og jeg må afvente svar i 14 dage. Så kommer dommen. Jeg er spændt på, hvad det ender med, jeg tror, jeg får lov til at kigge i bøgerne i arkivarens påsyn. Kun får lov til at affotografere sider, som omhandler mine bedsteforældre, det er også helt ok, det er det eneste jeg er interesseret i. Det korte af det lange er, at jeg må afsted igen i december, hvis ellers jeg får tilladelsen.
Døvstum og døvstummeinstitut
Qua mit arbejde på døveundervisningsområdet, og min nære tilknytning til døvesamfundet, er jeg naturligvis helt klar over, det er politisk ukorrekt at kalde en døv for døvstum i dag, og vi bruger heller ikke udtrykket Instituttet om deres skoler. Når det gælder slægtsforskning i det hele taget, registrerer man i tråd med arkivalierne, hvad og hvordan tingene var tilbage i tiden. Domme og uægte børn, sygdomme og fattigdom noteres også, ellers er der ingen mening med slægtsforskningen. Derfor bruger jeg også udtrykket ‘døvstum’ i denne her forbindelse.
Andres kommentarer til mig