Hvad kan man bruge dem til.
Ofte kan man være heldig at kende en forfaders konfirmation og måske en vielse flere år senere, men ind i mellem de to kan det være svært at følge deres færden. Ikke alle er så heldige, at forfaderen bliver i fødesognet hele livet.
Hvis man kender hans opholdssted ved optagelsen i lægdsrullen, kan man følge sin forfader fra sogn til sogn via hans soldaterpapirer (lægdsrullen).
Via en lægdsrulle indskrivning f.eks i 35 års alderen, kan man også finde tilbage til tidligere opholdssteder og flytninger via lægdssystemet. Som en sidegevinst får man oplysninger om kropslige kendetegn f.eks. manglende tænder, højde o.lin.,og jeg fik også oplysninger om småforseelser og domme.
Emnet er ikke det nemmeste at gå til, men jeg har selv valgt at finde alle mine børns bedstefædre, oldefædre, tipoldefædre og tiptipoldefædre i lægdsrullerne. Det kræver stadigvæk, at man møder op på arkivene, men efter jul skulle lægdsrullerne eftersigende være indscannet og tilgængelige online – behøver jeg sige, at jeg glæder mig.
Ved at tage dem allesammen i stedet for enkelte interessante personer, håber jeg at få en vis rutine og dermed ende med at bruge mindre tid på det.
Hvor starter jeg?
Jeg lavede en oversigt over mine egne mandlige forfædre og en tilsvarende for min mands. Oversigten indeholdt oplysninger om fulde navn, fødselstidspunkt og sogn. Derefter undersøgte jeg, hvornår man blev optaget i lægdsrullerne, det har skiftet gennem historien, og skrev det ind i oversigten ved hver person. Hvis jeg ikke kendte opholdsstedet f.eks. i 18 års alderen, valgte jeg sognet, hvor han blev konfirmeret, og håbede han stadig opholdt sig der.
Hvem har lavet de arkivalier jeg skal bruge?
Når man går på arkivet, har man ubetinget brug for at vide, hvem der har produceret hvilke data. F.eks. fandt jeg ud af, man i slutningen af 1800-tallet havde delt Danmark ind i udskrivningskredse. Min oldefar boede i Viborg by, Sortebrødre Sogn, og hvert sogn har sin egen lægd, i dette tilfælde var det lægd 161, Viborg lå i 5. Udskrivningskredse. Så langt så godt 5-161.
Jeg mangler Litra, og hvad er det? Det er bogstaver, som man brugte i stedet for årstal.
Min oldefar blev optaget i lægdsrulle 5-161 i 1904. I litra-tabellen kan jeg se at det svarer til Litra B.
Så har jeg 5-161 litra B, og jeg kan begynde at finde den rigtige bog i Daisy.
Daisy er Statens Arkivers søgemaskine, i den kan du finde alle de arkivalier, der kan findes på landets arkiver. Man bruger også Daisy til at bestille arkivalier til gennemsyn på arkivet.
Daisy, hvordan finder jeg overhovedet noget der?
Under arkivskaber skriver du 5. Udskrivningskreds, og du få en oversigt over de lægdsruller, de har udfærdiget.
Et godt råd er at skrive mindst muligt i Daisy’s søgefelter. Nøjes med at skrive i eet af felterne.
Vær opmærksom på, at du skal være logget in på Statens Arkivers hjemmeside for at kunne bestille materiale til gennemsyn på arkivet.
Man kan se, hvornår han har været i tjeneste og i hvilket regiment/bataljon.
Min lille forklaring her er på ingen måde udtømmende. Der er mange undtagelser og omstændigheder, jeg slet ikke har været omkring. Jeg kan kun anbefale at du kigger på Statens Arkivers forklaring: Lægdsruller – en vejledning.
God fornøjelse.
2 kommentarer
Flot at du er gået i gang med lægdsrullerne; de er lukket land for mig, for jeg synes, de er enormt svære at arbejde med. Jeg har fundet en tipoldefar i en lægdsrulle, men da jeg endelig fandt det var det fyldt med forkortelser, som jeg ikke forstod noget af.
Ja forkortelserne er et helt kapitel for sig selv, jeg slog det op på nettet, og fik lidt hjælp fra genealogisk forum, men der er stadig en jeg ikke kan greje.